Blichers Plantage, Blichers Hede, Allestrupgaard Plantage, Hvidsten Mose. Kært barn har mange navne. Og plantagen, heden og mosen mellem Spentrup og Dyrby, Gassum og Hald byder da også på både fantastisk natur og spændende historie. Længe før Dalgas og Hedeselskabet satte sig for at opdyrke heden, var digterpræsten i Spentrup Steen Steensen Blicher foregangsmand på området.

I 1781 var Spentrup Præstegård blevet tildelt et stort hede lod nord for Spentrup, og da St. Steensen Blicher i efteråret 1825 rykkede ind i præstegården, lå hede loddets anvendelse ham fra starten stærkt på sinde. Allerede førstkommende forår sendte han en ansøgning til Det kongelige danske Landhusholdningsselskab for at få støtte til at etablere en plantage. Blichers ansøgning til Det kgl. danske Landhusholdningsselskab blev afvist. Af selskabets arkivalier fremgår det, at man var skeptisk over for præstens beregninger, men ansøgningen afvises venligt med henvisning til landhusholdningsselskabets manglende økonomi, hvorefter den sendes videre til Rentekammeret.

Her søgte Blicher i sin tid at være banebryder for plantningen, med et højt jorddige indhegnede han et 10 tønder land stort stykke af Præstegårdens Hede, og her begyndte han sit Skovanlæg. Men kendskabet til Hede plantningen var dengang kun ringe, endnu var ingen Dalgas fremstået og havde fundet “det onde princip” i Heden, og Blichers plantning mislykkedes. Han plantede Rødgran i den rå, lyngsure jord, videre var man endnu ikke kommen. Kun på en lille, vel sagtens græsbevokset holm, slog granerne nogenlunde an, og en lille gruppe ret kraftige træer ses nu milevidt over den øde hede som et minde om plantningens pioner der på egnen. I det øvrige til plantningen indtagne areal, ses endnu de gamle plantehuller under lyngen, en enkelt gran, ensom og vejrbidt som digteren selv, hæver nu og da sin kummerlige skikkelse nogle få alen over jorden…

Se nedenstående billeder i stor format, samt lidt andre billeder fra skoven…

For et års tid siden begyndte jeg, at kigge meget mere på Allestrupgaard Plantage/Skov, da jeg på en af mine gåture igennem skoven, pludselig hørte Grønspættens kald! Det var fantastisk, at hører dens kraftige revirkald “kly-kly-kly-kly” komme fra skovens træer, tidligt om morgen. Det blev efterfulgt af et tyndere “py-py-py-py”, som er hunnens kald. Det fortalte mig, at grønspætten er til stede i skoven. Nu skulle jagtes sættes ind med kamera, linse, stol, stativ med mere.

Denne jagt har efterhånden stået på i meget lang tid – uden resultat! Hører den stort set hver gang jeg besøger skoven tidligt om morgen, men har aldrig stødt på den. Har også fundet gamle rede huller i træerne fra dem. Så påstanden om, at man hører den mere end man ser den, kan jeg uden yderligere kommentarer tilslutte mig. Men jeg giver ikke op, jeg fortsætter min søgen efter denne smukke spætte. Så mon ikke den en morgen bliver “skudt” af min linse. Vi får se…

Jeg kommer godt og grundigt rundt i skoven, når jeg søger efter den meget sky, Grønspætte. På min vej, har jeg mødt flere harer, rådyr, flagspætter, topmejser, egern, skovduer, dompapper med mere. I nedenstående har jeg fundet et eksempel med det sorte egern, samt en kronhind. Dette var mit første foto med krondyr i skoven. Senere har jeg taget billeder med en ung spidshjort, samt en kronhind. Begge billeder er taget på en sti i skoven, dog ikke på den samme sti, og ej heller fra samme dag.