Billeder fra reden; 14. Juni 2023

Tog i skoven ved 8-tiden, og gik den sædvanlige rute hen til reden. Ruten jeg går, er nemlig der hvor jeg hører Grønspættens revirkald. Det gjorde jeg også her til morgen, men vanen tro; fuglen var fløjet. Nå, men videre hen til spættereden. Ved ankomsten til mit skjulested, var der noget helt galt. Spætteungens højlydte tiggeri i indgangshullet, var ikke tilstede, ej heller spætteparret kom susende med godbider til deres forslugne unge. Ungen er ganske enkelt rejst hjemmefra. Hørte –  og så to spætter højt oppe i træet tæt på reden, tror det er ungen der sidder der nu, og spætteparret henter lækkerier i skoven til den. Senere vil ungen bliver undervist i, hvordan den kan skaffe føde i træerne, og i skovbunden. Naturligvis vil jeg holde et vågent øje med dem lidt endnu, men tror det er slut for denne gang. Tilbage er kun at takke denne familie for nogle dejlige og spændende oplevelser.

I nedenstående bringer jeg lige lidt billede af denne spætte familie. Nogle er sikkert allerede vist her på siden, men de tåler nok en gentagelse.

Spætte-dagbog i billeder

Som overskriften siger, så er det her en dagbog om Stor flagspætte fortalt med billeder. Hvorfor jeg har lavet denne billede-dagbog, det skyldes at jeg har fulgt dette spættepar fra slutningen af april frem til nu. De har fundet et træ, hvor de vil opfostre deres unger. Den opfostring af afkommet, vil jeg meget gerne følge på nært hold. Derfor har jeg fundet nogle rimelig gode skjulesteder rundt om træet. Et sted passer til lysforholdene om morgen, et andet passer til lysforholdene om eftermiddagen. Disse skjulesteder blev fundet mens spætterne skiftevis rugede på æggene, det forstyrrede ikke parrets rugning.

Jeg er stort set i skoven hver dag for at følge parrets opfostring af deres afkom. Der var jo ikke meget aktivitet under udrugningen af æggene, men det skal jeg love for, er blevet helt anderledes nu hvor æggene er udklækket. Nu er der fuld aktivitet ved indgangshullet i et væk. Både spættemor og spættefar flyver i fast pendulfart mellem indgangshullet og skoven. Der skal nemlig findes mange lækkerier til de forslugne unger. Det er denne aktivitet, jeg gerne vil vise i form af billeder. Både når de lander på træet med næbbene fulde med godbider, og når de fodre deres afkom på kanten af indgangshullet med disse lækkerier.

I nedenstående er der link til tidligere billeder fra reden, det kan også være link til billeder efter ovenstående billeder er knipset.

Billeder fra reden; 6. Juni 2023

Er det i dag, at ungerne sidder i…

…indgangshullet for at blive fodret? Det gjorde de ikke, til trods for spættemor forsøgte flere gange på, at lokke dem ud i indgangshullet. Det samme gjorde spættefar, men ud kom de ikke…

Stor flagspætte

Ungerne fodres med insekter og deres larver, som bringes hjem i næbbet. Sommerfuglelarver udgør en væsentlig del af føden, men også myre, edderkopper, stankelben er lækkerier…