Krikanden

tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Når krikænderne ses sammen med andre svømmeænder, hvilket hyppigt er tilfældet uden for yngletiden, virker de usædvanligt små – omtrent halvt så store som de andre svømmeænder. Det er den mindste europæiske and. Slank, sky og velcamoufleret opholder den sig oftest nær bredvegetationen.

Kendetegn:

Hannens kastjanebrune hoved med et bredt grønt felt letter desuden feltbestemmelsen. Letter sommerfuglelet og pludseligt, næsten lodret. Ved landing smider den sig og skøjter ikke som andre ænder. Opdages oftest på hannens karakteristiske fløjt og på dennes gule gumpsider, som ses på lang afstand. Flugtsilhuetten viser en enkelt and med kompakt krop, kort hals og stort hoved med stejl pande. Hals og hoved holdes løftet i flugten, hvilket giver en typisk stejlende flugt. Vingerne er slanke og hånden falkeagtigt “knækket”. Vingespejlet er todelt i grønt og sort hos adult han og hun., og flankeret af smal, hvid bagkant og bred, kileformet overkant, bredest mod hånden og kanelfarvet inderst. Vingebåndet hos juvenil hun er delt i grønt inderst og sort yderst. En trækkende flok lavt over vandet kan forveksles med større vadefugle grundet de hurtige, svirrende vingeslag og hyppige kast fra side til side.

Hvor ses arten: Fåtallig ynglefugl i Danmark. Yngler primært i Jylland og lever meget skjult i småsøer og moser, både på hede og i skov, samt damme på strandenge. Er meget almindelig på træk, hvor arten ses over hele landet, både i småflokke og tusindtalligt på velkendte rastepladser som Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord, Vejlerne og Ulvedybet.
Træk: Trækfugle fra Norge, Sverige, Finland det nordvestlige Rusland og Baltikum gæster Danmark i stort tal fra august til november med kulmination i september-oktober. Hovedparten trækker sidst på året til overvintring i Vest- og Sydeuropa. Returtrækket indfinder sig fra primo marts til medio maj. En del fugle ses desuden på fældningstræk i højsommeren i det nordvestjyske.
Udbredelse: Den danske ynglebestand tæller få hundrede par, hvoraf de fleste findes i Jylland og med forekomster på over fem par blandt andet på Borris Hede i Vestjylland og Tøndermarsken, Sølsted Mose, Frøslev Mose og Kongens Mose i Sønderjylland. På øerne forekommer den meget spredt.

I træktiden optræder arten i meget stort tal, med især meget store flokke, op til flere tusind, i de nord- og vestjyske fjorde samt i de nyetablerede jagtfredede områder i Østdanmark, som f.eks. Dybsø Fjord, Roskilde Fjord og ved Ulvshale-Nyord. Krikanden er som de øvrige svømmeænder et yndet jagtobjekt, og dens hurtige flugt med uberegnelige vendinger sætter jægerne på prøve. Alligevel nedlægges der et meget stort antal krikænder om året i Danmark.

Biotop, kuld og levealder:

Den yngler i småsøer og moser, navnlig i næringsfattige hedesøer og hedemoser, men også i lavvandede laguner og marskområder. Uden for yngletiden forekommer den i alle slags søer og i lavvandede fjorde. Om sommeren lever krikanden især af muslinger, snegle og vandinsekter, mens den i vinterhalvåret næsten udelukkende ernærer sig af planteføde, især fra kogleaks, siv, havgræs og andre sumpplanter.

Længde mellem 34 til 38 cm, og har et vingefang mellem 53 til 59 cm. Krikanden får årligt 1 kuld, lægger mellem 8 til 11 æg, og har en rugetid på mellem 21 til 23 dage. Levealder: Op til 15 år.