Oplev den norske vestkyst

Med Hurtigruten

Min interesse for fotografering opstod, da jeg altid havde drømt om en tur med Hurtigruten op ad den norske vestkyst. Denne drøm gik i opfyldelse i september 2018. Jeg købte derfor et Nikon D500 kamera med en Nikkor AF-S Nikkor 200-500mm f/5.6E ED VR linse, for at kunne tage billeder fra de forskellige steder. Turen gik fra Bergen til Kirkenes (få kilometer fra den russiske grænse) og retur igen. En fantastisk tur.

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE nogen form for reklame for det norske rederi, Hurtigruten! Godt nok bestilte jeg min 12-dages sørejse direkte på den norske hjemmeside, men det var der en bestemt årsag til. Man spare nemlig mange penge ved det. Havde naturligvis først undersøgt rejsen hos diverse danske rejsebureauer, men de var alt for dyre i forhold til Hurtigrutens priser. Så skulle det være på plads.

Den komplette klassiske rejse varer 12 dage, men man kan også bestille 7-dages rejsen (Nordgående) og 6-dages rejsen (Sydgående), hvis man ikke har tid til hele rejsen. Nogle seværdigheder kan kun opleves på den nordgående sejlads, andre kun sydgående. En 12-dages rundrejse nord og syd er den bedste mulighed for at få alle oplevelserne.

Hurtigruten, Nordgående sejlads

Folk, der bor langs kysten, tager tilbage…

…til det samme sted igen og igen. Når man spørger dem, hvad der får dem til at vende tilbage, kan deres svar være overraskende. “Udsigten er aldrig den samme. Der er altid noget nyt at se”…

Kjeungskjær Fyr; Bjungfjord

Den Nordgående sørejse

Den Nordgående sørejse starter i Bergen og slutter i Kirkenes, syv dage senere. På rejsen nordover lægger skibet til i alle de store kystbyer – Ålesund, Trondheim og Tromsø – efter start i Bergen. Der sejles langs Norges ikoniske kyst i beskyttede farvande og ender i Kirkenes ved grænsen til Rusland. Der gøres stop i 34 havne, og man passerer Polarcirklen ved dagslys. Ligeledes kommer man til Nordkap i dagslys, men her skal man bestille udflugt, hvis man vil se det legendariske Nordkap monument. Der holder busser ved havnen i Honningsvåg, som kører op til Nordkap. Det er en rigtig flot tur.

Risøyhamn; mod Vesterålen og Lofoten

Hurtigruten, Sydgående sejlads

Blink ikke, det er Lofoten!…

…Sov ikke for længe! At sejle forbi de smukke Vesterålen-øer mod lige så spektakulære Lofoten er turens højdepunkt for mange. Mellem Sortland og Stokmarknes kan man se det berømte…

Den Sydgående sørejse

Den sydgående rejse starter i Kirkenes og slutter seks dage senere i Bergen. På denne sydgående tur oplever man i dagtimerne de smukkeste dele af naturen langs Norges vestkyst. Inden da, har man sejlet gennem den fjerne arktiske vildmark, inden skibet tager dig ind i nogle af verdens mest maleriske landskaber. Oplev f.eks. Vesterålen og Lofoten i dagtimerne, hvor man har mulighed for at bestille en Havørn-safari i det smukke og betagende landskab. Polarcirklen passeres også i dagtimerne, og den storslåede Helgelandskyst ligeså.

Allestrupgaard Skov, 2. September 2023

Det er lang tid siden, jeg sidst har været i Allestrupgaard Skov,

sidst jeg var der, var da Stor flagspætte udrugede og opfostrede nyt afkom. Nå, men jeg ville i det gode vejr lige smutte omkring Skoven for at se, hvad der rørte sig. Der var en del…

Kronhind; Allestrupgaard Skov

Sort egern

Egernet findes især i blandede skove, men kan også findes i rene nåle- eller løvskove. Det søger gerne ind i parker og i haver med træer. Egernet foretrækker skove med et godt udbud af fødeemner. Især er det afhængigt af frø fra gran, fyr eller bøg. Skoven skal være af en vis størrelse for at opfylde kravene til levested…