Dag 3, Trondheim-Rørvik:
I dag skal vi så forlade Trondheim, der tidligere hed Nidaros, blev grundlagt i år 997 og var Norges hovedstad fra 1030 til 1217. Selv om Trondheim efter norske standarder er en storby, har den formået at bevare den lille bys charme og intimitet. Efter at en katastrofal brand ødelagde de fleste af byens huse i 1681, blev de nye gader gjort brede for at forhindre brande i at brede sig. Nogle af de smalle gyder og gader med oprindelse i middelalderen eksisterer endnu som kontrast til de brede boulevarder fra 1600-tallet. Trondheim er fortsat kendt som en af Europas typiske træbyer, og byens centrum har mange specielle træhuse, hvoraf nogle er bygget så langt tilbage som i 1700-tallet. Turen ud af skærgården, er særdeles flot, og på et lille skær ude i Ørlandet skinner et dybrødt, ottekantet fyrtårn på tværs af en travl sejlrute på Bjungfjord. Dette særprægede sømærke er Kjeungskjær Fyr, bygget i 1880. Den 20-meter høje konstruktion hjælper fiskere og skibsfarende med at holde kursen, når de nærmer sig det punkt, hvor Trondheimsfjorden møder Nordsøen. Det er også første gang, vi skal på åben hav med MS Nordlys. Vi skal mod Rørvik, hvor der forventes ankomst klokken 20:45. Det er en sejlads på ca. 9 timer. I løbet af natten vil vi ligge til i havene henholdsvis Brønnøysund, Sandnessjøen og Nesna.
Dag 4, Brønnøysund-Svolvær:
Vi krydser Polarcirklen. Den usynlige grænse ved 66 grader 33 minutter Nord er midnatssolens sydligste punkt. Nord for linjen skinner solen 24 timer i døgnet om sommeren. Chancerne for at fange nordlys om vinteren er også højere nord for linjen. Det er her, det arktiske begynder. Norges næststørste gletsjer, Svartisen, ligger i nærheden af den gamle handelsby og havn Ørnes. Der var dåb på syvende agterdæk op ad formiddagen. Vi passerede nemlig Polarcirklen præcis 07.09. Billedet er taget på det tidspunkt, da vi passerede Polarcirklen. Dem der havde lyst, kunne komme derud. Det gjorde jeg. Det er nu tredje gang, jeg bliver døbt, har nemlig også passeret Ækvator med skib. Dåben foregik ved, at der blev hældt en suppeøser – fyldt med is og vand – ned i nakken på vedkommende. Det var koldt, skal jeg hilse, at sige. Rejsen fortsatte langs den smukke Helgelandskyst, der af mange anses for at være lige så spektakulær som Lofoten. Der var ophold i Bodø fra 12:30 til 15:00, hvor man kunne gå i land. Det gjorde jeg, da der skulle hentes proviant til kahytten. Kiggede ved samme lejlighed på byen. Ikke den flotteste bygd i Norge, den var nemlig under renovering. Da vi forlod Bodø, fortsatte vi tværs over Vestfjord, det er en tur på ca. 4 timer.
Dag 5, Stokmarknes-Skjervøy:
I løbet af natten sejlede vi gennem det smalle Raftsundet. Vi havde et stop i Harstad inden turen fortsætter via Finnsnes til Tromsø, hvor der er et længere stop. Tromsø er den arktiske hovedstad – og det er en smuk by. Byen er omgivet af fjelde, fjorde og øer, og med sit kendte landmærke Ishavskatedralen, som er et besøg værd. Tromsø er den største by i Nord-Norge, beliggende 350 kilometer nord for polarcirklen. Nord-Norge er langt den største og mest øde del af det norske hovedland – faktisk mere end en tredjedel af hele Norge, hele vejen fra Helgeland til Nordkap. Vi ankom til Tromsø klokken 14:15, og skulle først sejle igen klokken 18:30. Igen skulle der hentes proviant til kahytten – og der var jo rigeligt med tid – så afsted til byen. Det er absolut en særdeles smuk by – især nede ved lystbådehavnen. Der er en flot udsigt til Ishavskatedralen, hvor der blandt andet bliver afholdt midnatkoncerter. Mere om det senere. Nede ved lystbådehavnen, er der et monument af den legendariske polarforsker, Roald Amundsen. Roald Amundsen skrev historie og blev norsk folkehelt, da han slog Kaptajn Robert F. Scott i kapløbet om først at betræde Sydpolen. I følgeskab med fire mænd satte han foden på det Jordens sydligste punkt den 14. december 1911. Som om at dette ikke var nok, var han også første mand gennem Nordvestpassagen, og den første til at flyve tværs over Ishavet.
Dag 6, Øksfjord-Berlevåg:
Turen går i dag til Honningsvåg, også kendt som indgangen til Nordkap, der er det nordligste punkt på europæisk fastland. Det er det sted langt mod nord, hvor Atlanterhavet og Ishavet mødes og deres iskolde vande blandes. At stå på Nordkap – et stort fjeldplateau, der munder ud i en klippe, der strækker sig 307 meter over havet – kan tage pusten fra enhver. Hvis der nogen sinde har været et godt sted at tage en selfie, er det på Nordkap med det karakteristiske globus-monument i baggrunden. Det kan være svært at tage det, hvis man ikke vil have andre besøgende med på billedet. Der er nemlig rigtig mange gæster der. Det kræver tålmodighed, jeg fik en medrejsende til at knipse et billede af mig ved monumentet. Vil man op til Nordkapplateauet, skal man
tilkøbe det, det kan gøres ombord på skibet.
Turen derop, er betagende. Undervejs gøres der stop ved de lokale Sameer. Her kan man købe forskellige ting fremstillet af rensdyrskind. Absolut et besøg værd.
Dag 7, Båtsfjord-Kirkenes-Berlevåg:
Udsigten og havet bliver mere dramatisk, når vi nærmer os Kirkenes. Vi ankom i nærliggende Vadsø tidligt om morgenen, og lige efter morgenmaden ankom vi i Kirkenes ved 30 ° Øst, længere mod øst end Istanbul og St. Petersborg. Det er Hurtigrutens vendepunkt inden hjemrejsen sydover. Kirkenes er kendt som Barentsregionens hovedstad og porten mod øst. Der var ophold i Kirkenes fra klokken 09:00 til 12:30. Mange skulle med bussen til lufthavnen, deres ferie var slut. Andre passagerer stig ombord på rejsen sydover. Tog ind til byen for at hente proviant til rejsen sydover – og ved samme lejlighed for at kigge på byen. Besøgte blandt andet det såkaldte, Russermonument. Det er en statue af en russisk soldat, der holder en maskinpistol i hænderne. På statuen, er der både indskrifter på russisk og norsk. Der lægges ofte blomster på stedet – især af russiske og norske besøgende og især på den norske befrielsesdag, den 8. maj 1945. Rejsen går nu sydover, og vejret er blevet regn- og stormfuldt i Barenthavet, så der forventes meget søgang de næste mange timer.
