Brushanen

tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Brushønsene kendes mest for hannernes berømte danse på engen, hvor de med deres farvestrålende halskraver og rejste øretoppe kæmper om hunnernes gunst. Trods det danske navn, som skyldes hannernes imponerende fjerkrave, er arten en ægte vadefugl, om end meget særpræget både i udseende og levevis.

Kendetegn:

Brushanen er en mellemstor, langbenet vadefugl. I yngledragten har hannerne store halskraver og øretoppe, som kan have alle kombinationer af sorte, brune og hvide farver. Ansigtet er nøgent med vorteagtige hudpapiller, mens næbbet er ret kort og ryleagtigt. Hannerne virker meget tykhalsede, når de flyver. Hunnerne er betydeligt mindre og mere uanseligt farvede og kan let forveksles med andre vadefugle. Ligesom hannerne i vinterdragt og ungfuglene minder hunnerne om klirearter som rødben, men kan kendes på kombinationen af lille hoved, ret kraftig krop og lang hals. Fuglene er generelt meget tavse, men kan dog udstøde korte, gryntende kald. De flyver med dybe, rolige vingeslag, hvilket giver en nærmest doven flugt, og fuglene glider ofte langt inden landing.

Hvor ses arten: I Danmark er den en fåtallig ynglefugl, men en ret almindelig trækgæst over det meste af landet, hyppigst i Vest- og Nordjylland, hvor man i træktiden stedvis kan møde store flokke.
Træk: På vej til ynglepladserne længere nord- og østpå optræder brushanen talrigt på forårstræk, primært i Nord- og Vestjylland i perioden medio marts til primo juni med kulmination primo maj. Efterårstrækket indledes af hannerne ultimo juni, men både disse og de gamle hunner trækker hurtigt igennem til vinterkvarterne fortrinsvis i Middelhavsområdet og Afrika.
Udbredelse: Arten er udbredt nordpå i Europa, fra Holland og Nordtyskland i syd, over Skandinavien, Baltikum og Finland videre gennem det nordlige Rusland og helt til det østlige Sibirien.

Især Sverige og Finland huser ret store ynglebestande, men arten tiltager yderligere i antal gennem Rusland, hvor der yngler flere millioner brushøns. Ynglebestanden i Danmark har været i kraftig tilbagegang og vurderes nu til under 100 ynglehunner (brushanen danner ikke par), hvilket er omkring 10% af, hvad der fandtes i 1970. De fleste ynglepladser findes i Vest- og Nordjylland med Tipperne i Vestjylland og Vejlerne i Thy som langt de vigtigste. Der er kun ganske få ynglepladser på Øerne, og kun Saltholm i Øresund huser en levedygtig bestand.

Biotop, kuld og levealder:

Brushanen yngler her i landet især på større, fugtige strandenge. Længere nordpå yngler den blandt andet i moser og sumpe i skove og fjeldterræn og over trægrænsen på den åbne tundra. Uden for yngletiden optræder brushønsene på enge og marker, både inde i landet og ved kysterne. De søger efter orm, insekter og andre smådyr på mudrede flader.

Hannen har en længde mellem 29 til 32 cm, hunnerne mellem 22 til 26 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 3 til 4 æg, og har en rugetid mellem 20 til 23 dage. Levealder mellem 10 til 15 år.