tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Denne smukke, mellemstore svømmeand er næst efter gråanden den talrigeste svømmeand på trækket gennem Danmark. Selv nogle få pibeænder i en blandet flok af svømmeænder gør opmærksom på deres tilstedeværelse, fordi de bruger deres særprægede stemme langt mere end de andre svømmeænder.

Kendetegn:

Pibeanden er en tætbygget, mellemstor svømmeand, mere buttet og kompakt end de øvrige, med ret kort hals og rundt hoved. Hannen kendes på det brune hoved med gul isse, det rosafarvede bryst og det lyse vingefelt, der i flugten danner en tydelig lys forvinge. Det korte, men høje og kraftige, næsten gåseagtige næb er en tilpasning til den græssende levevis. Hannerne i en flok pibeænder udstøder nogle karakteristiske pibende kald, der har givet fuglen dens navn, desuden har de et højt, næsten eksplosivt, musikalsk fløjt. Hunnerne har et knurrende karr-karr-karr. Flugtsilhuetten viser en kompakt lille and med kort, tyk hals og rundt hoved med stejl pande. Halen er spids, dog kortere end hos spidsand. Vingerne er forholdsvis lange og spidse med bagudrettet hånd. Flugten er hurtig og retlinet. Adult han har grønt vingespejl flankeret af sorte kanter, samt iøjnefaldende og karakteristisk, stort, hvidt felt på overvingen. Adult hun har mørkt kobberfarvet vingespejl flankeret af to smalle, hvide vingebånd, samt hvide vatringer på armdækfjerene. Arten har i alle dragter stor, hvid, oval bugtegning.

I milde vintre forbliver et ret stort antal i danske farvande. De største koncentrationer – med op til adskillige tusind fugle – findes i Limfjorden, i de vestjyske fjorde og i Vadehavet. Efter oprettelsen af et netværk af jagtfrie reservater i 1990’erne huser også områder som Ulvhale-Nyord, Dybsø Fjord, Roskile Fjord og Odense Fjord nu mange tusind pibeænder.

Biotop, kuld og levealder:

Arten optræder navnlig på strandenge og i lavvandede fjorde. Den er udpræget græsæder og fouragerer tit ved på bedste gåsemaner at afgræsse engene i modsætning til dykænderne har pibeanden ligesom andre svømmeænder fødderne placeret næsten midt under kroppen, hvilket medfører, at den kan bevæge sig ubesværet på land. Den fouragerer også på lavt vand, hvor den æder ålegræs og andre vandplanter. Her minder den i sit fødevalg en hel del om knortegåsen, som den ofte fouragerer sammen med, og i overensstemmelse hermed minder de to arters næbform meget om hinanden.

Pibeanden har en længde mellem 42 til 50 cm, og har et vingefang mellem 75 til 87 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 8 til 10 æg, og har en rugetid mellem 24 til 26 dage. Levealder: Op til 15 år.