Gråanden

tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Alle kender gråanden. Den optræder overalt i landet, også i byernes parker, hvor den er langt den hyppigste and. Hannens grønne, metalskinnende hoved gør den desuden meget let at kende. Gråanden er desuden stamform til tamanden, og den er velkendt fra byernes parker, hvor der findes både halvtamme og vilde gråænder. Sådanne blandinger af tamme og vilde fugle kaldes populært for “franskbrødsænder”. Opblandingen med den vilde bestand giver alle mulige farvevarianter, mange med en mere eller mindre hvidbroget fjerdragt, nogle endda helt hvide.

Kendetegn:

Gråanden er en stor og ret kraftig svømmeand, hvor hannen er meget let genkendelig på det flaskegrønne hoved, det gule næb, den hvide halsring og det kastanjebrunt bryst og gråbrun ryg. De midterste halefjer er tilbagebøjet til en lille krølle. I sommerdragten, som hannen bærer i juli-august, mens den fælder svingfjerene og ikke kan flyve, ligner den hunnen, men er dog en anelse mørkere, og næbbet er ensartet gult som i pragtdragten.
De vilde gråænder søger i denne periode til større rørskove eller andre fredelige steder, hvor de kan skjule sig. Men i vore byparker forbliver mange af dem og kan ses sammen med hunnerne. Hannen har under parringsspillet en lav fløjten og et lavt, nasalt væhp. Hunnen udstøder den velkendte, høje rappen og ved uro nogle vedvarende, ret svage kvæh. Hunnen har den mørkeste og mest ensartet tegnede dragt blandt hunnerne af de store svømmeænder. Oversiden og flanker er ensartet mørkebrune med sorte, grove kilepletter og striber.

Hoved og hals er lysere finstribet i kontrast til brystet. Issen er mørk, og næbbet har orange bund med varierende sort ryg, som næsten kan dække hele næbbet. Struben er beige.

Bug gråhvid og finstribet. Ben og fødder orange. Flugtsilhuetten er langstrakt med et fladt, lidt knoldet hoved på lang hals, dyb bug, brede, tilspidsede vinger afsat bag kroppens midtpunkt, samt kort hale. Silhuetten er typisk for de fleste svømmeænder samt enkelte af de store dykænder. Både han og hun kendes fra de øvrige ænder på det brede, blå vingespejl indrammet af to markante, hvide vingebånd. Har desuden kort hale.

Hvor ses arten: Almindelig ynglefugl i Danmark. Træffes overalt ved damme, moser, søer, vandløb, fjorde og kyster, hvor der i yngletiden er adgang til redeskjul, selv i byernes baggårde ses den. Træffes uden for yngletiden i flokke på større søer og på lavvandede, beskyttede kystområder.
Træk: Danske gråænder er primært standfugle, en mindre del trækker dog til overvintring i Vesteuropa samt med artsfæller, primært fra Sverige, Finland, Baltikum og Nordvestrusland. Trækket fra nordøst kulminerer i december, og i milde vintre bliver et stort antal af de udenlandske gæster i landet indtil returtrækket i marts-april.
Udbredelse: Gråanden er udbredt over næsten hele Europa, fra det nordligste Skandinavien til Middelhavet, og fra Island og Irland til Det Kaspiske Hav. Den europæiske ynglebestand tæller flere millioner par. Gråanden er i det hele taget nok den mest succesrige andefugl i verden, idet den foruden i Europa forekommer i størstedelen af det nordlige Asien, i det nordlige USA og i næsten hele Canada. Dertil kommer, at den med held er indført og udsat i New Zealand og visse steder i Australien, ligesom den findes i parker verden over, hvorfra den forvilder sig og etablerer fritlevende bestande.

I Danmark er den en almindelig ynglefugl og meget almindelig træk- og vintergæst. Gråanden er den mest udbredte and herhjemme, både som ynglefugl og som træk- og vintergæst. Ynglebestanden er på grund af artens spredte forekomst vanskelig at opgøre, men er vurderet til mindst 20.000 par. Om efteråret suppleres de hjemlige ynglefugle og deres afkom med titusinder af trækgæster nordfra. Desuden foregår der i jagtligt øjemed en meget betydelig udsætning af opdrættede ænder, flere hundrede tusinde, der begunstiges af kunstige rede pladser og vinterfodring, hvilket bringer det årlige jagtudbytte op på omkring 600.000 fugle, hvoraf mindst en tredjedel, og måske halvdelen, er udsatte.

Frem til oktober er de fleste gråænder herhjemme danske ynglefugle og deres afkom. Derefter kommer et betydeligt tiltræk af fugle fra Skandinavien, Baltikum og Rusland på vej til overvintringspladser i Vesteuropa, hvor omkring fem millioner gråænder tilbringer vinteren. De danske ynglefugle er enten standfugle eller trækker i begrænset omfang til vore nabolande for at overvintre. Heraf vender de tidligt tilbage igen, idet gråænderne allerede i februar eller marts er i gang med yngleforberedelserne.

Biotop, kuld og levealder:

Gråanden forekommer i alle typer af søer og moser, fra de mindste mergel- og tørvegrave til de største søer med vidtstrakte rørskov. Desuden findes de i lavvandede fjorde og i vandløb. Reden anlægges ofte et stykke fra vand, og gråanden er meget fleksibel, hvad angår valget af redested. Det kan f.eks. være i tæt græsvegetation, i toppen af et højt træ, under en beskyttende busk eller i byerne ofte på bygninger, hvor den rugende hun er i sikkerhed for rovdyr. Så snart de nyklækkede ællinger er tørre, fører hunnen dem til det nærmeste vandområde, hvor de straks selv søger efter føde under opsyn og beskyttelse af hunnen. Ungerne holder sig meget tæt sammen med moderen, indtil de er voksne.

Som andre svømmeænder søger gråanden føde på lavt vand, hvor den snadrer efter alger og vanddyr i vandoverfladen eller “står på hovedet” for at nå bunden med næbbet. Den er mere alsidig i sit valg af føde end andre svømmeænder, hvilket forklarer dens meget betydelige forekomst i landet.

Den har en længde på ca. 50-60 cm, har et vingefang på ca. 81-95 cm. Gråanden får årligt 1 kuld, lægger mellem 9 til 13 æg, og har en rugetid på mellem 27 til 29 dage. Levealder: Op til 20 år.