Stor kobbersneppe

tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Slanke, elegante, velproportionerede vadere med lang hals, langt næb og lange ben. Er varmt kobberfarvede i yngledragten og gråhvide i vinterdragten. Opmærksomme fugle har en rank “officersholdning” og udstråler autoritet.

Kendetegn:

Stående fugle skelnes fra lille kobbersneppe på det lige eller næsten lige næb og de længere ben med især markant længere overben, end det ses hos lille kobbersneppe. Flugtsilhuetten er meget sysmetrisk grundet lige dele hoved/næb foran og ben/fødder bagtil. Kendes i alle dragter på brede, hvide vingebånd, hvid, firkantet overgump og sort hale. Skelnes til alle tider fra lille kobbersneppe, som ikke har hvide vingebånd og kun tåspidserne stikkende bagud. Fouragerer adstadigt på både lavt vand og græsdækket, våd bund, hvor det lange næb presses i og bruges som sonde og pincet. Længde ca. 40 cm, heraf næb ca. 10 cm. Vingefang ca. 68 cm. Adult, yngledragt: April-juni. Han har overvejede grå ryg og skuldre med spredt islæt at rødbrunt og sort. Hoved med mørkstribet isse og lyst parti om øjet. Næb orange, lige eller svagt opadbøjet med sort yderdel. Forryg, hals og bryst lyst kobberfarvet, brystet med sorte tværvatringer. Bug og flanker hvide, ligeledes med grove, sorte tværvatringer. Undergump hvid. Ben gråsorte. Hun: Fremstår blegere end han.

Hvor ses arten: Fåtallig ynglefugl i Danmark. Størstedelen af bestanden findes i Vejlerne og Tøndermarsken. Få par i den østlige del af Danmark. Forår og efterår raster arten på mudder og sandflader langs kysten, i brakvandslaguner og søer tæt på kysten.
Træk: Danske ynglefugle ankommer til ynglepladserne fra medio marts og trækker atter bort fra medio juli-medio august. Overvintringsområderne ligger i Vestafrika syd for Sahara. Fugle af racen islandica, som har en stor ynglebestand i Island, ses fåtalligt på forårstrækket og igen om efteråret, sjældent helt frem til oktober-december. Overvintrede fugle i Vest- og Sydvesteuropa er primært af den islandske race.
Udbredelse: I Europa har arten sin hoved udbredelse i et bælte fra Holland, som huser halvdelen af hele den europæiske bestand, i vest, over Nordtyskland, Danmark og Sydsverige til Østeuropa og Baltikum. Danmark ligger således nær ved nordgrænsen for udbredelsen.

Efter yngletiden samles kobbersnepperne i flokke nær ynglepladserne, hvor de voksne fugle gennemfører en fjerfældning, inden trækket går sydover til vinterkvarterne i Vestafrika. De islandske fugle overvintrer i Storbritannien og videre langs Vesteuropas kyster. Denne underart er en sjælden træk- og vintergæst i Danmark.

Biotop, kuld og levealder:

Stor kobbersneppe yngler næsten udelukkende på store, åbne strand- og marskenge, kun sjældent på enge inde i landet. Den søger føde på enge og vadeflader, hvor den borer sit lange næb ned i mudderet efter børsteorm og krebsdyr, og på mere tørt land, hvor regnorm, biller og stankelbenlarver er den foretrukne føde. På ynglepladsen kræver arten vidstrakte, fugtige græsområder med blød bund, den let kan stikke sit næb i.

Stor kobbersneppe har en længde mellem 37 til 42 cm, heraf næb mellem 8 til 11 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 3 til 4 æg, og har en rugetid mellem 22 til 24 dage. Levealder: Mellem 10 til 15 år.