Billeder fra reden; 8. Juni 2023

Nu hvor ungerne er begyndt, at komme lidt tættere på kanten af indgangshullet når der fodres, var det oplagt at tage afsted igen her til morgen. Vejret var dog ikke godt fra solopgang, så ventede til ca. 7:45, hvor solen var begyndt at bryde igennem. Satte mig det sædvanlige sted, hvor jeg sidder om morgen. Spætteparret har utroligt travlt nu. Ungerne forlanger flere og flere godbider, som det hårdtarbejdende par så må flyve i skoven og finde. Desværre er ungerne ikke kommet meget længere frem i indgangshullet, men fik dog et enkelt billede, hvor man kan se ungen bliver fodret af spættefar.

Billede 1 taget ved reden 8. Juni 2023; Det hårdtarbejdende spættepar, har travlt med at finde godbider til de forslugne unger. Her bliver én af dem fodret.

Billede 2 taget ved reden 8. Juni 2023; Den stolte spættefar fremskaffer flere godbider, som her bliver båret frem til ungerne i reden.

Billede 3 taget ved reden 8. Juni 2023; Der er travlhed ved reden, hvor der skal skaffes lækkerier til de forslugne unger. Her er begge spætter ankommet samme tid.

Spætte-dagbog i billeder

Som overskriften siger, så er det her en dagbog om Stor flagspætte fortalt med billeder. Hvorfor jeg har lavet denne billede-dagbog, det skyldes at jeg har fulgt dette spættepar fra slutningen af april frem til nu. De har fundet et træ, hvor de vil opfostre deres unger. Den opfostring af afkommet, vil jeg meget gerne følge på nært hold. Derfor har jeg fundet nogle rimelig gode skjulesteder rundt om træet. Et sted passer til lysforholdene om morgen, et andet passer til lysforholdene om eftermiddagen. Disse skjulesteder blev fundet mens spætterne skiftevis rugede på æggene, det forstyrrede ikke parrets rugning.

Jeg er stort set i skoven hver dag for at følge parrets opfostring af deres afkom. Der var jo ikke meget aktivitet under udrugningen af æggene, men det skal jeg love for, er blevet helt anderledes nu hvor æggene er udklækket. Nu er der fuld aktivitet ved indgangshullet i et væk. Både spættemor og spættefar flyver i fast pendulfart mellem indgangshullet og skoven. Der skal nemlig findes mange lækkerier til de forslugne unger. Det er denne aktivitet, jeg gerne vil vise i form af billeder. Både når de lander på træet med næbbene fulde med godbider, og når de fodre deres afkom på kanten af indgangshullet med disse lækkerier.

I nedenstående er der link til tidligere billeder fra reden, det kan også være link til billeder efter ovenstående billeder er knipset.

Billeder fra reden; 6. Juni 2023

Er det i dag, at ungerne sidder i…

…indgangshullet for at blive fodret? Det gjorde de ikke, til trods for spættemor forsøgte flere gange på, at lokke dem ud i indgangshullet. Det samme gjorde spættefar, men ud kom de ikke…

Stor flagspætte

Ungerne fodres med insekter og deres larver, som bringes hjem i næbbet. Sommerfuglelarver udgør en væsentlig del af føden, men også myre, edderkopper, stankelben er lækkerier…