Dagens foto
Taget i Allestrupgaard Skov, 8. Juni 2023
Tog atter til Allestrupgaard Skov for at følge op på spætteparret og deres afkom. I dag var nogle af ungerne oppe i indgangshullet for at blive fodret. De sidder dog stadig lige langt nok inde i indgangshullet.
Af naturlige årsager, kan jeg ikke vise alle billeder fra mine ture. På en typisk dag ved f.eks. Hornbæk Enge, kan der nemt suse flere hundrede billeder ind på kortet. En del af dem finder dog ret hurtigt vej til skraldespanden, efter de er blevet gennemgået på computeren. Af dem, der findes egnet til brug, dem viser jeg nogle af på denne side. Lad det være sagt med det samme: Jeg er fascineret af fugle, der fanger fisk! Det er betagende, at iagttage disse fugle, når de fisker. Kan stå i timevis og følge f.eks. fiskehejren, når den med sit dolkeformet næb hugger til. Og der er næsten bid hver gang.
Allestrupgaard Skov, 8. Juni 2023: Først på dagen skyet vejr med let vind. Senere brød solen igennem skylaget, og sendte sine varme stråler ned fra en skyfri himmel. Vinden friskede op fra en vestlig retning.
Nikon D500 kamera med en Nikkor AF-S Nikkor 200-500mm f/5.6E ED VR linse. ISO 800, 500mm f/8, 1/1250 sek.
Fik dog et billeder med de sultne spætteunger. Vil tro, at omkring en uges tid, vil de sidde i selve indgangshullet ved kanten, hvor de højlydt skriger efter godbider.
Spætteparret, har utroligt travlt med deres fodring af ungerne. De flyver i et væk i pendulfart mellem indgangshullet og skoven. Der skal bringes nye forsyninger til de forslugne unger.
De er stort set kun inde i reden, når der skal fjernes ekskrementer, og når der skal hakkes “toiletpapir”. De hakker nemlig spåner af træet indvendigt for at kunne samle ekskrementerne i spånerne, og derefter flyve dem ind i skoven. Billedet viser tydeligt, at de hakkede spåner bliver brugt som toiletpapir. Smart.
Stor flagspætte
Ungerne fodres med insekter og deres larver, som bringes hjem i næbbet. Sommerfuglelarver udgør en væsentlig del af føden. Ungerne er flyvefærdige 20-24 dage gamle og forlader typisk reden sidst i juni. Begge hjælper med til rengøringen af reden. Affaldet flyves ud i skoven, hvor det dumpes.
Galleri med
Dagens foto 8. Juni 2023