OlandFoto

Share

Skovskaden

tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Kragefugle. Skovskaden lever et skjult liv i skoven, og man oplever den som regel kun, når man ser et hastigt glimt af fuglen mellem træerne, eller når den på baksende vinger flyver over en skovlysning. Derimod bemærker man hyppigt dens grove, skrattende knæklyd, der nærmest lyder som en skralde, man svinger rundt, og som især udstødes, når fuglen forstyrres.

Kendetegn:

Skovskaden er en allikestor, broget kragefugl med ret kort næb og forlængede issefjer, der kan rejses som en top, hvilket giver fuglen en højpandet profil. Skovskaden har meget iøjnefaldende, kontrastrige, mest rødbrune farver, men navnlig de blå og hvide vingefelter og den hvide overgump ses tydeligt i flugten. Fuglen holder sig ret skjult, hvorfor den oftest registreres på de grove kaldelyde. Den har også en meget varieret sang, der mest består af nogle lavmælte, pludrende lyde, men desuden indeholder mange lydefterligninger – ikke mindst musvågens velkendte, mjavende flugtskrig. Umiskendelig rødbeige skovfugl med hvid overgump og blåstribede vingefelter. Kroppen er rødbeige med stort hoved med bred, sort skægstribe, hvid strube, sortstribet, lys isse og kraftigt, sort næb. Ben og fødder er rødlige. Har brede, rundede vinger og flyver en anelse kraftløst med bløde, men dybe, lidt hoppende vingeslag. De blå og hvide vingefelter på de sorte vinger, ses tydeligst i flugten.

  • Hvor ses arten: Er en almindelig ynglefugl i Danmark. Træffes i skov overalt i landet. Foretrækker nåle- og blandskov, sekundært løvskov, meget gerne i tilknytning til ældre egetræer, som producerer agern, der er yndlingsføden i vinterhalvåret.

  • Træk: Standfugl. Danmark gæstes fåtalligt af vintergæster fra nabolandene i perioden september til april. Nogle år i invasionsagtige mængder.

  • Udbredelse: Arten er udbredt over stort set hele Europa med undtagelse af det nordligste Skandinavien. Den yngler også flere steder i byparker og på kirkegårde. Uden for yngletiden optræder den desuden også i mere åbent terræn, og den besøger herunder lejlighedsvis foderbrættet i haven.

De danske skovskader er udprægede standfugle, der holder sig i de samme områder næsten hele året rundt. Fugle nordfra optræder dog visse år, når agern produktionen slår fejl, i stort tal herhjemme, hvorunder flokke på helt op til flere hundrede fugle kan ses.

Biotop, kuld og levealder:

Skovskaden er en meget sky og årvågen fugl, der holder sig ret skjult i skoven. Den har en ret alsidig kost, der om sommeren mest består af insekter, orm og snegle og desuden i vid udstrækning fugleæg og -unger. Den hamstrer føde til vinteren, idet den navnlig indsamler store mængder af agern, som udgør dens hovedføde. Den hamstede føde gemmes i jorden i forskellige depoter, og fuglen kan præcist huske, hvor disse er placeret, selv under et tykt snelag. Disse forrådskamre udnyttes vinteren igennem.

Arten har en længde mellem 32 til 35 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 5 til 7 æg, og har en rugetid mellem 16 til 17 dage. Levealder: Op til 15 år.