Galleri

Allestrupgaard Skov

For et års tid siden begyndte jeg, at kigge meget mere på Allestrupgaard Plantage/Skov, da jeg på en af mine gåture igennem skoven, pludselig hørte Grønspættens kald! Det var fantastisk, at hører dens kraftige revirkald “kly-kly-kly-kly” komme fra skovens træer, tidligt om morgen. Det blev efterfulgt af et tyndere “py-py-py-py”, som er hunnens kald. Det fortalte mig, at grønspætten er til stede i skoven. Nu skulle jagtes sættes ind med kamera, linse, stol, stativ med mere.

Denne jagt har efterhånden stået på i meget lang tid – uden resultat! Hører den stort set hver gang jeg besøger skoven tidligt om morgen, men har aldrig stødt på den. Har også fundet gamle rede huller i træerne fra dem. Så påstanden om, at man hører den mere end man ser den, kan jeg uden yderligere kommentarer tilslutte mig. Men jeg giver ikke op, jeg fortsætter min søgen efter denne smukke spætte. Så mon ikke den en morgen bliver “skudt” af min linse. Vi får se…

I nedenstående galleri, er der lidt historiske billeder vedrørende skoven, samt nogle få udvalgte billeder af dens smukke beboer:

Dagens foto 28. April 2023

Som vanen tro, var jeg på jagt efter grønspætten i det gode vejr. Også vanen tro – jeg hørte den – men så den ikke. Et kendt senarie efterhånden, men der er dog andre dyr og fugle i skoven. Se nogle af dem her…

Allestrupgaard Skov, kronhind på stien

Billedet er taget i Allestrupgaard Skov på…

…en skovsti. Kronhinden stod og observerede mig i flere minutter inden den stille og roligt gik ind i krattet på højre side af stien. Var på udkig efter Grønspætten, som jeg har hørt hver gang, jeg har været i skoven…

Stor flagspætte

Alle kender dens trommen på træerne, når man bevæger sig rundt i skoven om foråret. Den noget sky flagspætte lever sit liv i skoven, hvor den lever af bl.a. insekter…