Dagens foto
Taget i Allestrupgaard Skov, 20. Maj 2023
Tog i dag til Allestrupgaard Skov sidst på eftermiddagen for, at iagttage Spætte-parret, der har travlt med deres familie forøgelse. Det var Hr. Spætte, der optrådte for fotografen i dag. Indgangshullet blev tilpasset samtidig med, at der også blev hakket efter lækkerier i barken.
Af naturlige årsager, kan jeg ikke vise alle billeder fra mine ture. På en typisk dag ved f.eks. Hornbæk Enge, kan der nemt suse flere hundrede billeder ind på kortet. En del af dem finder dog ret hurtigt vej til skraldespanden, efter de er blevet gennemgået på computeren. Af dem, der findes egnet til brug, dem viser jeg nogle af på denne side. Lad det være sagt med det samme: Jeg er fascineret af fugle, der fanger fisk! Det er betagende, at iagttage disse fugle, når de fisker. Kan stå i timevis og følge f.eks. fiskehejren, når den med sit dolkeformet næb hugger til. Og der er næsten bid hver gang.
Allestrupgaard Skov, 20. Maj 2023: Let til frisk sydøstlig vind, der lige akkurat kunne holde myggene på afstand. Næsten skyfrit i de par timer jeg opholdte mig ved rede træet.
Nikon D500 kamera med en Nikkor AF-S Nikkor 200-500mm f/5.6E ED VR linse. ISO 900, 500mm f/8, 1/1650 sek.
Det var Hr. Spætte, der optrådte for fotografen i dag. Indgangshullet blev tilpasset samtidig med, at der også blev hakket efter lækkerier i barken.
Indgangshullet blev godt og grundigt tilpasset i dag. Hr. Spætte hakkede løs – både i hullet – og udenfor hullet. Det skal være fint og flot til ungerne. Som skrevet tidligere, var det kun Hr. Spætte, der var ved hullet. Fru. Spætte, var sikkert på jagt efter lækkerier i skoven.
Galleri med
Dagens foto 20. Maj 2023