Dagens foto
Taget ved Lille Vildmose, 9. Juli 2019
Under mit besøg i Lille Vildmose i dag, var der både sorthalset lappedykkere, traner, skestorke samt haren, der viste sig frem i det dejlige vejr. En dejlig tur i mosen.
Af naturlige årsager, kan jeg ikke vise alle billeder fra mine ture. På en typisk dag ved f.eks. Hornbæk Enge, kan der nemt suse flere hundrede billeder ind på kortet. En del af dem finder dog ret hurtigt vej til skraldespanden, efter de er blevet gennemgået på computeren. Af dem, der findes egnet til brug, dem viser jeg nogle af på denne side. Lad det være sagt med det samme: Jeg er fascineret af fugle, der fanger fisk! Det er betagende, at iagttage disse fugle, når de fisker. Kan stå i timevis og følge f.eks. fiskehejren, når den med sit dolkeformet næb hugger til. Og der er næsten bid hver gang.
Birkesø, Lille Vildmose, 9. Juli 2019: Ved solopgang vindstille, senere let til frisk vind fra sydvest. Solen var fremme det meste af dagen, dog mest i morgentimerne. Vandstanden i Birkesø, var normal.
Nikon D500 kamera med en Nikkor AF-S Nikkor 200-500mm f/5.6E ED VR linse. ISO 500, 500mm f/5,6/1250 sek.
Besluttede mig for, at det meste af dagen i dag skulle tilbringes i Lille Vildmose. Ankom ved solopgang, og kørte direkte til parkeringspladsen ved Lille Vildmose Centret. Gik derfra ned til fugletårnet ved Birkesø. Stillede mit udstyr op, og ventede på fuglene kom tættere på. Der lå nogle sorthalset lappedykkere midt søen. Der var unger imellem dem, og forældrefuglene dykkede konstant efter føde til deres sultne afkom. Efterhånden kom de tættere på søbredden, og jeg fik taget en hel del billeder af deres fiskeri efter føde til deres unger. Mens jeg havde været fokuseret på den sorthalset lappedykker, var der ankommet en skestork. Den stod på kanten på modsatte side. Fik nogle billeder af den. Efter at have tilbragt et par timers tid ved Birkesø, kørte jeg hen til Toftesø i håbet om, at der var nogle dyr på markerne. Det var der så ikke, da jeg var der. Spiste min medbragte mad i fugletårnet ved Toftesø, hvorefter jeg fortsatte til Hegnsvej, hvor der lå en del grå- og pibeænder i nogle af søerne. Tog derfra hen til Grønvej, hvor jeg så både traner og harer. Fik nogle billeder af Tranerne på lang afstand.
Galleri med
Dagens foto 9. Juli 2019