Egern; Rød

tilhører gruppen, Pattedyr/Gnaver/Egern; Rød. Der findes tre hovedtyper af pelsfarver: Rød, sort og mørkebrun. Egern af den røde type er især udbredt i nåleskov, mens den sorte især foretrækker løvskov. De forskellige farvetyper er ofte blandet med hinanden i de samme områder, men kan også være karakteristiske for bestemte geografiske områder.

Kendetegn:

Egernets krop måler 19-28 centimeter, hvortil kommer den 14-24 centimeter lange hale. Blandt danske gnavere er egernet meget karakteristisk ved, at ørerne har en hårdusk i spidsen, og at halen er lang og busket. Halen holdes i en slynge op over ryggen, når dyret sidder i ro. Varbørsterne på snuden er kraftige og længere end hovedet. Ligesom muldvarpen har egernet veludviklede, stive følehår på håndleddet og langs armen. Også på brystet og den forreste del af bugen sidder lange, stive følehår. Følehårene har betydning for dyrets orientering, når det bevæger sig på grene og kviste.

Hvor ses arten: I Danmark lever egernet overalt, hvor der er skov, bortset fra Læsø, Anholt, Samsø, Fanø, Rømø, Tunø og Ærø.
Træk: Arten er et udpræget stand dyr.
Udbredelse: Egernet er registreret næsten overalt i Danmark, men på det nordlige Fyn og i et bælte tværs over Jylland fra Kolding til Esbjerg er der meget få fund. Desuden mangler det på en række større og mindre øer, fx Fanø, Rømø, Ærø, Langeland og Samsø.

Den vide udbredelse i Danmark er ret ny, idet der omkring år 1900 kun fandtes egern på Fyn og Midtsjælland samt nogle få steder i Jylland. De meget mørke egern findes især på Fyn og i Sønderjylland, men ellers har gentagne udsætninger bevirket, at oprindelige og udsatte bestande har blandet sig meget.

Biotop, kuld og levealder:

Egernets hovedføde er frø af nåletræer. Om vinteren spiser det undertiden også blomsterknopper af gran, hvor afbidte skud kan ses på skovbunden som såkaldt “afspring”. Desuden spises frø af løvtræer, bl.a. bog og agern. Efter gode frøår er egernets formering og overlevelse bedre end i år uden frøproduktion, hvor yngleaktiviteten helt kan ophøre. Når der er overskud af frø, kan de gemmes i nedgravede depoter. Om efteråret spiser egernet mange svampe, bær og frugter. Tidligere havde egernet ry for at være æggerøver og blev jaget af denne grund. Egernet bygger flere kuglerunde reder, som det skifter imellem. Yderst består de af kviste og indeni af optrevlet græs, mos og blade. Om sommeren søger egernet føde i flere perioder af døgnet, mens det om vinteren kun har en enkelt daglig fødesøgningsperiode og ofte opholder sig i længere tid ad gangen i reden.