tilhører gruppen, Pattedyr/Hjorte. Krondyr holder først og fremmest til i skov- og plantageområder, hvorfra de om natten foretager fourageringstogter til nærliggende landbrugsarealer og åbne naturarealer som heder og overdrev.

Kendetegn:

Krondyret er det største, landlevende pattedyr i Danmark. Sommerpelsen er rødbrun på ryggen og gradvist mere gullighvid på bugen. Vinterpelsen er gråbrun med længere og tykkere hår, der hos ældre hjorte danner en manke omkring halsen. Halen er gulbrun, og partiet omkring halen (spejlet) er lyst rødgult, hvor dådyrets er hvidt med sort kant. Det meget mindre rådyr har hvidt spejl uden sort kant. Kronhjorten kendes i perioden fra juli til februar på geviret, der hos de ældste hjorte kan have 20-25 spidser (sprosser), mens de yngste begynder med blot to spidser (spidshjort).

Krondyr forsvarer ikke territorier, men under brunsten forsøger hjorten at holde samling på et antal hunner samtidig med, at han bortjager rivaler. I brunstperioden udstøder han dybe brøl, der kan høres på lang afstand.

Biotop, kuld og levealder:

Krondyr har en fast familiestruktur, hvor en ældre hind sommeren igennem færdes i flok (rudel) med sin kalv fra samme år og eventuelt en hunkalv eller en spidshjort fra det foregående år. Ældre hjorte færdes sammen i rene hjorterudler. Om vinteren kan disse rudler slås sammen til meget store rudler på op til 500 dyr.

Krondyrenes føde er primært græsser, men de tager også urter og skud på buske. Især lyng er en foretrukken føde. Desuden søger de ofte ud på markerne og tager markafgrøder, både vintersæd, kartofler og roer. Når store rudler på den måde besøger markerne, kan skaden blive ganske stor. I skoven kan krondyr gøre en del skade ved at skrælle bark af yngre nåletræer, især rødgran.

Parringsperiode: September-oktober; Drægtighed: Ca. 235 dage; Antal unger/kuld: 1, sjældent 2; Levetid (max): 15-20 år.