Sidste nye indlæg
Her vil man kunne se de sidste nye indlæg omkring fugle, pattedyr med mere. Siden bliver automatisk opdateret, når der bliver tilføjet nye data.
Musvåge; Danmarks almindeligste
Musvågen tilhører gruppen, Fugle/Rovfugle/Våger/Musvåge. Kredsene over skoven eller siddende på en pæl ved vejkanten. Musvågen er langt den almindeligste danske rovfugl og den mest kendte. Året rundt møder vi den i landskabet, og vi kan glæde os over,
Egern Rød; Der findes tre hovedtyper
Egern; Rød tilhører gruppen, Pattedyr/Gnaver/Egern; Rød. Der findes tre hovedtyper af pelsfarver: Rød, sort og mørkebrun. Egern af den røde type er især udbredt i nåleskov, mens den sorte især foretrækker løvskov. De forskellige farvetyper er ofte blandet
Sort egern; Egernet kendes nemt på sin
Egern; Sort tilhører gruppen, Pattedyr/Gnaver/Egern; Sort. I Danmark findes der både sorte og røde egern. Fordi de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig. Generne for rød pels er stærkere end generne for sort
Troldanden; Hvert efterår og vinter
Troldanden tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykand/Troldanden. Hvert efterår og vinter prydes mange af vore søer og lavvandede fjorde af denne lille, kække dykand. De sorte hanners hvide kropssider lyser vældigt op, og fuglene ligger meget tæt sammen. I dagtimerne går
Sortmejsen; Ligner en lille sort/hvid
Sortmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser/Sortmejsen. Ligner en lille sort/hvid musvit med stort hoved og hvid nakkestribe. Rejser i irritation nakkefjerene og får svag top. Fouragerer ofte i de yderste grene og er tillidsfuld. Benytter ofte sangpost fra toppen af
Rødhals; Denne lille drosselfugl
Rødhalsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Drosselfugle/Rødhals. Denne lille drosselfugl, som også går under det folkelige navn rødkælk, er altid velkommen i vore haver. Alle kender den, og med sit smukke rustrøde bryst og de store, mørke, sørgmodige øjne er den
Musvitten; er den største af mejserne
Musvitten tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser. Musvitten er den største af mejserne og let genkendelig på det sort-hvide hoved, den grønlige ryg og den gule underside med sort længdestribe, der er bredere og mere skarpt afgrænset hos hannen end hos
Blåmejsen; er en smuk, lille fugl
Blåmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser. Blåmejsen er en smuk, lille fugl, der behændigt vimser omkring på de tyndeste kviste, på jagt efter insektlaver i barkrevner og bladhjørner. Den er en velkendt og populær fugl i vore haver, hvor den
Havørnen; Meget store og mørke
Havørnen tilhører gruppen, Fugle/Rovfugle/Ørne/Havørn. Meget store og mørke rovfugle med kort hale og lange, meget brede vinger med lange, tydeligt adskilte “fingre” på hånden. Ørnene bliver sent kønsmodne og er først udfarvede efter flere år. Kendetegn:
Fasanen; Denne farveprægtige hønsefugl
Fasanen tilhører gruppen, Fugle/Hønsefugle/Fasanen. Denne farveprægtige hønsefugl er en af de mest velkendte danske fugle. Ethvert barn kender en fasan, og de fleste nyder dens skønhed, når de møder den på marken eller i skoven. Men den er
Skestorken; Primært tropiske arter
Skestorken tilhører gruppen, Fugle/Ibiser & Storkefugle/Skestork. Primært tropiske arter, som minder om en mellemting mellem hejrer og storke. Yngler både i tørre og våde biotoper og lever af alt fra insekter til padder, krebsdyr og fisk. 32 arter
Tranen; Tranen er en af Europas
Tranen tilhører gruppen, Fugle/Tranefugle/Trane. Tranen er en af Europas mest karismatiske fugle, som altid vækker opsigt, hvor den optræder. Den langbenede og langhalsede fugl er berømt for sine danse. Disse kan man opleve både på ynglepladserne og på
Sølvhejren; Denne elegante hejre kan ses på
Sølvhejren tilhører gruppen, Fugle/Storkefugle. Denne elegante hejre kan ses på lang afstand, hvor den med sine kridhvide fjerdragt lyser vældigt op. I forårstiden udfører den med sine lange prydfjer et særdeles spektakulært parringsspil ved reden. Kendetegn:
Toppet lappedykker; Den største, mest
Toppet lappedykker tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Den største, mest velproportionerede og mest synlige af lappedykkerne. Det er den art, de fleste mennesker opfatter som en lappedykker. Den optræder ret synligt fremme på søen og er blandt andet kendt for
Stor skallesluger; Det er en fryd for øjet, når flokke
Stor skallesluger tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykænder. Det er en fryd for øjet, når flokke af store skalleslugere i vinterhalvåret tager ophold i vore søer og lavvandede fjorde. Hannernes hvide fjerdragt lyser op på vandoverfladen, og det spidse røde næb
Haren findes overvejende i åbne landskaber
Haren tilhører gruppen, Pattedyr/Hare. Harens pels er varmt mørkebrun på oversiden, gråmeleret og lysere gullig på siderne og hvid på bugen. Bagbenene er meget længere end forbenene. Kendetegn: Harens pels er varmt mørkebrun på oversiden, gråmeleret
Krondyr er det største, landlevende pattedyr i DK
Krondyr tilhører gruppen, Pattedyr/Hjorte. Krondyr holder først og fremmest til i skov- og plantageområder, hvorfra de om natten foretager fourageringstogter til nærliggende landbrugsarealer og åbne naturarealer som heder og overdrev. Kendetegn: Krondyret er det største, landlevende
Rådyr er Danmarks mindste hjorteart.
Rådyret tilhører gruppen, Hjorte/Rådyr. Hannen (bukken) har om sommeren en ret tynd og glat, rødlig pels. Om efteråret fældes sommerpelsen. Vinterpelsen er grå-brunlig og tyk. Hunnen (råen) er brunlig året rundt. Kendetegn: Rådyret er Danmarks mindste
Skarven tæller kun 65 arter, som er fordelt
Skarven tilhører gruppen, Fugle/Årefodede/Skarver. De årefodede er en meget gammel fuglegruppe, der kan føres mindst 60 millioner år tilbage. Gruppen tæller kun 65 arter, som er fordelt på seks familier – tropikfugle, pelikaner, suler, skarver, slangehalsfugle og fregatfugle.
Gråstrubet lappedykker Denne art er en
Gråstrubet lappedykker tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Denne art er en smule mindre, mere kompakt bygget og mere tykhalset end toppet lappedykker. I yngledragten er den let genkendelig på den rødlige hals, den grå strube, samt manglende halskrave. Issefjerene er
Sorthalset lappedykker yngler spredt og søger
Sorthalset lappedykker tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Mellemstore, vandlevende fugle med svømmelapper på tæerne. Specialister i dykning efter fisk, småpadder, vandinsekter og krebsdyr. Ses om foråret i kompliceret parringsspil med dansepositurer og vandballet. Kendetegn: Minder om lille lappedykker
Lille skallesluger i Europa en lille gruppe
Lille skallesluger tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykænder. I Europa en lille gruppe på tre arter af overvejende fiskeædende dykænder med slankt, savtakket næb med næbkrog designet til at fastholde byttet. Adskiller sig markant fra de øvrige dykænder på næbbet og
Fiskehejren de fremadrettede øjne gør
Fiskehejren tilhører gruppen, Fugle/Storkefugle/Hejrer. De fleste medlemmer af denne orden er langbenede og med et langt næb og en lang hals. Storkefugle omfatter hejrefamilien, storkefamilien og ibisfamilien – alle med repræsentanter i Danmark. Hejrerne omfatter ca. 60 arter
Sumpmejsen En lille, gråbrun, livlig mejse
Sumpmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser. Både sumpmejsen og fyrremejsen er små, grålige mejser, og adskillelse af de to arter stiller meget store krav til selv erfarne fuglekendere. Det bedste kendetegn er reelt sangen, som er meget forskellige hos de
Rødben slank og elegant vadere med
Rødben tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Slanke og elegante vadere med mellemlangt til langt næb og ditto ben. Klirer er sky og vagtsomme. Under fouragering har de ikke let rullende løb som ryler, men et mere komisk, stolpeagtigt løb. I
Tinksmed er med sine lange ben, sit lange næb
Tinksmed tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Er med sine lange ben, sit lange næb og sine graciøse bevægelser en typisk klire. Dragten er generelt gråbrun på oversiden og hvid på undersiden med mørke striber på hoved, hals og bryst.
Skovskaden lever et skjult liv i skoven
Skovskaden tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Kragefugle. Skovskaden lever et skjult liv i skoven, og man oplever den som regel kun, når man ser et hastigt glimt af fuglen mellem træerne, eller når den på baksende vinger flyver over en skovlysning.
Topmejsen, hovedet og toppen er sort
Topmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser. Topmejsen er en lille mejse, som er meget let genkendelig på den tydelige isse- og nakketop af sorte fjer med hvide kanter. Oversiden er brunlig, mens undersiden er mere grålig, og den har desuden
Skægmejsen er den eneste europæiske
Skægmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle. Skægmejsen er den eneste europæiske slægtning af de 21 arter af papegøjemejser, som fortrinsvis er udbredt i Asien. Som små, langhalede papegøjer flyver skægmejserne på svirrende vinger lavt over tagrørsstænglerne. Sådan kan man opleve
Spætmejsen klatrer på spættemaner
Spætmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle. Spætmejsen klatrer på spættemaner på træstammerne – som eneste fugl også nedad med hovedet først. Den er meget kvik og livlig og bevæger sig i heftige ryk. Arten er udbredt over størstedelen af Europa,
Dompap den voksne han, har forholdsvis
Dompap tilhører gruppen, Fugle/Finker. Når dompappen kommer på besøg i den sneklædte vinterhave, vækker hannens smukke røde farver sammen med fuglens buttede krop og langsomme bevægelser stor opmærksomhed og interesse. Hannens optræden i rønnebærtræet eller tjørnebusken er da
Stor flagspætte er den eneste almindelige
Stor flagspætte tilhører gruppen, Spættefugle. Familie af slanke, trælevende fugle med stive støttehaler og vendetæer for bedre greb under klatring. Næbbet vokser kontinuerligt livet igennem, og hjernen er støddæmpet, så den ikke bliver skadet, når spætten hakker i
Viben er en typisk vejrfugl
Viben tilhører gruppen, Mågevadefugle/Brokfugle. Små til mellemstore fugle med forholdsvis lange ben og næb tilpasset et liv tæt knyttet til vand og sumpede områder. I en kort yngleperiode kan de forskellige arter opleves i så varierende ynglebiotoper som
Stor kobbersneppe slanke, elegante
Stor kobbersneppe tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Slanke, elegante, velproportionerede vadere med lang hals, langt næb og lange ben. Er varmt kobberfarvede i yngledragten og gråhvide i vinterdragten. Opmærksomme fugle har en rank “officersholdning” og udstråler autoritet. Kendetegn:
Dobbeltbekkasin en let buttet, men slank
Dobbeltbekkasin tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. En let buttet, men slank bekkasin med kort hals og ret korte ben. Dobbeltbekkasinen er den danske fugl, som har det længste næb i forhold til fuglens størrelse. Man ser normalt ikke meget til
Brushanen kendes mest for hannernes
Brushanen tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Brushønsene kendes mest for hannernes berømte danse på engen, hvor de med deres farvestrålende halskraver og rejste øretoppe kæmper om hunnernes gunst. Trods det danske navn, som skyldes hannernes imponerende fjerkrave, er arten en
Krikanden er den mindste europæiske
Krikanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Når krikænderne ses sammen med andre svømmeænder, hvilket hyppigt er tilfældet uden for yngletiden, virker de usædvanligt små – omtrent halvt så store som de andre svømmeænder. Det er den mindste europæiske and. Slank,
Atlinganden er en lille, charmerende
Atlinganden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Atlinganden er en lille, charmerende svømmeand, kun en smule større end krikanden, og en art, der ikke optræder særlig talrigt herhjemme. Det er den eneste danske svømmeand, der har vinterkvarter så langt væk som
Pibeanden er en tætbygget, mellemstor
Pibeanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Denne smukke, mellemstore svømmeand er næst efter gråanden den talrigeste svømmeand på trækket gennem Danmark. Selv nogle få pibeænder i en blandet flok af svømmeænder gør opmærksom på deres tilstedeværelse, fordi de bruger deres
Skeanden er en mellemstor svømmeand
Skeanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Selv på lang afstand er det let at genkende skeanden. Den har en meget karakteristisk profil med det kæmpestore næb, og fuglen ligger meget dybt med brystet, når den svømmer, med halsen sammentrukket og
Spidsanden på størrelse med gråand
Spidsanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Med sin lange og slanke krop, den lange hale og de smukke pyntefjer på hannens ryg er spidsanden måske den mest elegante af svømmeænderne. Den er slankere og mere spids end de øvrige svømmeænder
Knaranden er lidt mindre og slankere
Knaranden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. I modsætning til de øvrige danske svømmeænder påkalder knaranden sig ikke megen opmærksomhed. Den optræder herhjemme typisk i par eller småflokke, ofte sammen med andre svømmeænder, hvor den med sine diskrete farver let overses.
Gråanden optræder overalt i landet
Gråanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Alle kender gråanden. Den optræder overalt i landet, også i byernes parker, hvor den er langt den hyppigste and. Hannens grønne, metalskinnende hoved gør den desuden meget let at kende. Gråanden er desuden stamform
Canadagås hører ikke oprindeligt hjemme
Canadagåsen Canadagåsen tilhører gruppen, De sort/hvide gæs. Canadagåsen hører ikke oprindeligt hjemme i den europæiske natur, men er indført fra Nordamerika som prydfugl og har senere bredt sig i naturen. Den har taget voldsomt til i antal og
Bramgåsen, den lille, smukke gåseart
Bramgåsen Bramgåsen tilhører gruppen, De sort/hvide gæs. Denne lille, smukke gåseart er vi begyndt at se meget mere til herhjemme. På ynglepladserne nordpå er den nemlig gået voldsomt frem i antal i de seneste årtier, og den ses
Grågåsen er en almindelig ynglefugl
Grågåsen Grågåsen tilhører gruppen, De grå gæs. Den eneste ynglende af de grå gæs i Danmark og samtidig den største og lyseste. Har dybere krop, tykkere hals og større hoved end de øvrige grå gæs, samt ensfarvet, kraftigt
Spætte-dagbog i billeder
Som overskriften siger, så er det her en dagbog om Stor flagspætte fortalt med billeder. Hvorfor jeg har lavet denne billede-dagbog, det skyldes at jeg har fulgt dette spættepar fra slutningen af april frem til nu. De har fundet et træ, hvor de vil opfostre deres unger. Den opfostring af afkommet, vil jeg meget gerne følge på nært hold. Derfor har jeg fundet nogle rimelig gode skjulesteder rundt om træet. Et sted passer til lysforholdene om morgen, et andet passer til lysforholdene om eftermiddagen. Disse skjulesteder blev fundet mens spætterne skiftevis rugede på æggene, det forstyrrede ikke parrets rugning.
Jeg er stort set i skoven hver dag for at følge parrets opfostring af deres afkom. Der var jo ikke meget aktivitet under udrugningen af æggene, men det skal jeg love for, er blevet helt anderledes nu hvor æggene er udklækket. Nu er der fuld aktivitet ved indgangshullet i et væk. Både spættemor og spættefar flyver i fast pendulfart mellem indgangshullet og skoven. Der skal nemlig findes mange lækkerier til de forslugne unger. Det er denne aktivitet, jeg gerne vil vise i form af billeder. Både når de lander på træet med næbbene fulde med godbider, og når de fodre deres afkom på kanten af indgangshullet med disse lækkerier.
