Søgning i arkiv
Her vil du kunne se, det du har søgt efter i de forskellige kategorier. Det kunne f.eks. være andefugle, pattedyr, fugle, spætter, rovfugle med mere…
Rødben slank og elegant vadere med
Rødben tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Slanke og elegante vadere med mellemlangt til langt næb og ditto ben. Klirer er sky og vagtsomme. Under fouragering har de ikke let rullende løb som ryler, men et mere komisk, stolpeagtigt løb. I flugten anes et falkeagtigt jizz med forholdsvis lange og slanke,
Tinksmed er med sine lange ben, sit lange næb
Tinksmed tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Er med sine lange ben, sit lange næb og sine graciøse bevægelser en typisk klire. Dragten er generelt gråbrun på oversiden og hvid på undersiden med mørke striber på hoved, hals og bryst. Kendetegn: Kommer man til en smuk og idyllisk, jysk
Viben er en typisk vejrfugl
Viben tilhører gruppen, Mågevadefugle/Brokfugle. Små til mellemstore fugle med forholdsvis lange ben og næb tilpasset et liv tæt knyttet til vand og sumpede områder. I en kort yngleperiode kan de forskellige arter opleves i så varierende ynglebiotoper som arktisk tundra, fjelde, tæt skov, våde enge og tørre, sandede
Stor kobbersneppe slanke, elegante
Stor kobbersneppe tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Slanke, elegante, velproportionerede vadere med lang hals, langt næb og lange ben. Er varmt kobberfarvede i yngledragten og gråhvide i vinterdragten. Opmærksomme fugle har en rank “officersholdning” og udstråler autoritet. Kendetegn: Stående fugle skelnes fra lille kobbersneppe på det lige eller
Dobbeltbekkasin en let buttet, men slank
Dobbeltbekkasin tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. En let buttet, men slank bekkasin med kort hals og ret korte ben. Dobbeltbekkasinen er den danske fugl, som har det længste næb i forhold til fuglens størrelse. Man ser normalt ikke meget til den, da den gemmer sig i den tætte sumpvegetation.
Brushanen kendes mest for hannernes
Brushanen tilhører gruppen, Mågevadefugle/Sneppefugle. Brushønsene kendes mest for hannernes berømte danse på engen, hvor de med deres farvestrålende halskraver og rejste øretoppe kæmper om hunnernes gunst. Trods det danske navn, som skyldes hannernes imponerende fjerkrave, er arten en ægte vadefugl, om end meget særpræget både i udseende og