tilhører gruppen, Fugle/Finker. Når dompappen kommer på besøg i den sneklædte vinterhave, vækker hannens smukke røde farver sammen med fuglens buttede krop og langsomme bevægelser stor opmærksomhed og interesse. Hannens optræden i rønnebærtræet eller tjørnebusken er da også et yndet motiv på julekort.

Kendetegn:

Den voksne han, har forholdsvis lang, sort, kløftet hale, hvid overgump, grå ryg og nakke. Arm- og håndsvingfjer er sorte med bredt, hvidt bånd langs de store armdækfjer. Hovedet har sort kalot til under øjet og kort, kraftigt, sort næb. Undersiden er rød, overgumpen hvid, og ben og fødder er brunsorte. Hunnen, som han, men med gråbeige underside. Ungfuglen, har til først på efteråret gulbrun dragt uden sort kalot. Hannen nærmest foredrager sin enkle, kønne, men ubeslutsomme sang. “dju dju dæ djyyuh”. Sangen høres sjældent, og fuglen kendes for sit karakteristiske flugtkald, som er et blødt “djuu” i faldende tonehøjde.

Den indvandrede først til landet som ynglefugl i løbet af 1900-tallet – fra Sverige kom stor dompap, der nu optræder som ynglefugl på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, og sydfra kom lille dompap, der nu er udbredt i den øvrige del af landet.

Biotop, kuld og levealder:

Dompappen yngler navnlig i nåle- og blandskov og desuden i parker, på kirkegårde og lignende. Uden for yngletiden forekommer den også i haver med høje træer. Den lever ret skjult i yngletiden, hvor den kun er svagt territoriehævdende og har svag sang. De lever af knopper, bær og frø og kan gøre skade i frugtplantager ved at ødelægge træernes knopper. Dompappen tager også frø og kerner af forskellige bær og frugter og om sommeren også en del insekter.

Dompappen har en længde mellem 15,5 til 17,5 cm. Arten får årligt 2 kuld, lægger mellem 4 til 6 æg, og har en rugetid mellem 12 til 14 dage. Levealder: 2-3 år, op til 7 år.