Musvågen

tilhører gruppen, Fugle/Rovfugle/Våger/Musvåge. Kredsene over skoven eller siddende på en pæl ved vejkanten. Musvågen er langt den almindeligste danske rovfugl og den mest kendte. Året rundt møder vi den i landskabet, og vi kan glæde os over, at der er blevet flere og flere af dem.

Kendetegn:

I flugten afsløres en typisk mellemstor, kompakt rovfuglesilhuet og siddende en ligeledes kompakt, rundhovedet og korthalet, ofte lidt sammensunket rovfugleprofil. Udseendet varierer meget, idet der både forekommer helt mørke og helt lyse individer, og i mellem disse yderpunkter findes alle mulige overgange. Ingen anden europæisk rovfugl varierer så meget i fjerdragten som musvågen. Den brunlige type er dog langt den almindeligste. Prototypen på en musvåge er på oversiden mørkebrun med lidt lysere, spættede dæk- og rygfjer i kontrast til de mørkere, båndede svingfjer, og den lidt lysere, båndede hale, som kan have lys midterstribe og lys plet ved haleroden. Husk, at fjeldvåge har hvid hale med sort bagkant. Undersiden viser mørkt bryst og bug adskilt af et mere eller mindre veldefineret lyst brystbånd, som afhængigt af alder kan være plettet, tvær- eller længdestribet.

Hvor ses arten: Ret almindelig ynglefugl i Danmark. Foretrækker et afvekslende landskab med skove, agerland, levende hegn, enge og vandhuller. Efter en betydelig fremgang i bestanden i de senere år, er musvågen den almindeligste rovfugl herhjemme, og den yngler i alle dele af landet.
Træk: Godt 1/3 af de danske musvåger, primært ungfugle, forlader landet i september-oktober for at tilbringe vinteren i Sydvesteuropa, så sydligt som Frankrig. Hovedtrækket af nordøstlige fugle, primært svenske, men også sydnorske og finske fugle passerer landet i oktober, ligeledes med kurs sydvest. Forårstrækket går retur i marts-april.
Udbredelse: Musvågen er udbredt over næsten hele Europa, hvor den er den talrigeste rovfugl. En meget stor del af de svenske musvåger er trækfugle, der i stort tal passerer Danmark, hvor de vigtigste trækruter om efteråret går fra det sydligste Sverige over Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

På de bedste træksteder som f.eks. Stigsnæs, Sydstevns og Hyllekrog på Lolland kan der visse dage med de rette vejrforhold tælles flere tusinde musvåger – et imponerende skue, der naturligt nok tiltrækker et stort antal fugleinteresserede.

Biotop, kuld og levealder:

Musvågen holder mest til i det varierede landskab, hvor skove veksler med åbnet terræn. Reden anlægges i skoven, højt til vejrs i et træ, og gerne nær et skovbryn eller en lysning. Musvågen lever især af gnavere og andre småpattedyr, men også fugle, krybdyr, padder og større insekter står på menukortet. Den “muser” ikke så ofte som fjeldvågen, men kan dog gøre det indimellem.

På marker og enge kan man også se den gå eller løbe efter biller og regnorme og om vinteren ses den tit langs vejene på udkig efter trafikdræbte dyr. Ynglefuglene er som regel tidligt tilbage på ynglepladserne om foråret, og allerede i februar-marts kan man se musvågerne markere deres territorier ved at kredse højt over skoven.

46-58 cm lang; Vingefang: 110-132 cm; 2-4 æg, 1 kuld årligt. Rugetid: 33-38 dage; Levealder: Op til 25 år.