Troldanden

tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykand/Troldanden. Hvert efterår og vinter prydes mange af vore søer og lavvandede fjorde af denne lille, kække dykand. De sorte hanners hvide kropssider lyser vældigt op, og fuglene ligger meget tæt sammen. I dagtimerne går det meste af tiden med at hvile sig, inden nattens ædegilde på små bunddyr sætter ind.

Kendetegn:

Denne lille og elegante, kompakt byggede dykand er let genkendelig på hannernes sorte overside og det sorte bryst og hoved, som danner kontrast til de hvide kropssider. Hannen har desuden en karakteristisk smal, nedhængende nakketop. Hunnen er brunlig med lille nakketop og gule øjne. Kompakt flugtsilhuet med kort hals og forholdsvis stort hoved. Flugten er hurtig og vingeslagene svirrende med markante, hvide bånd på vingeoversidens bagkant, som toner diffust over i gråt på hånden. I større flokke er flugten ofte urolig med kast fra side til side. Hannen opleves som sort/hvid og hunnen som brun/hvid. Svær at skelne fra bjergand i flugten, men denne har større krop med længere hals. Bjergand han har lysegrå ryg, hun er generelt gråbrun, men tydeligt hvid “maske” omkring næbbets basis, hvor troland hun oftest kun har antydning.

Hvor ses arten: Ret almindelig ynglefugl i Danmark. Yngler skjult og spredt over det meste af landet i næringsrige søer, moser og brakvande med frodige kantbevoksning.
Træk: Danske troldænder er delvist trækfugle med vinterkvarter på De Britiske Øer og i Sydvesteuropa. Det store indtræk af vintergæster fra nordøst og øst ses fra november med kulmination i januar-februar.
Udbredelse: Arten indvandrede først som ynglefugl til landet for ca. 100 år siden og var i de første årtier ret sjælden. Siden 1970’erne har der været betydelig fremgang i bestanden, der nu tæller 1000 til 2000 par, spredt over det meste af landet.

Uden for yngletiden optræder troldanden i små og store flokke, der mest holder til i større søer og lavvandede fjorde. Det er fugle fra ynglepladserne på den Skandinaviske Halvø og i Finland, Nordrusland og videre helt til det vestlige Sibirien, der i stort tal gæster Danmark. Enkelte steder drejer det sig om tusindtallige flokke, og det samlede antal fugle i landet kan midt på vinteren nå op på omkring 200.000. Dette er en væsentlig del af den samlede norvesteuropæiske vinterbestand af troldænder. Langt de fleste findes i Østdanmark, hvor særlig store koncentrationer kan opleves f.eks. på Sjælland i Roskilde Fjord, Store Kattinge Sø, Tystrup-Bavelse Sø, Skælskør Nor, Furesøen, Damhussøen og Københavns Sydhavn, på Lolland i Maribosøerne og på Fyn i Arreskov Sø. I Jylland ses derimod kun mindre flokke.

Biotop, kuld og levealder:

Det meste af fødesøgningen foregår på højst 2 til 3 meters dybde, og 5 til 6 meter er grænsen for artens dykkeevne. Muslinger og snegle udgør artens vigtigste føde i vinterhalvåret. Især den lille, trekantede vandremusling udgør et vigtigt fødeemne, og artens spredning i Europa i 1900-tallet synes at falde nøje sammen med den tilsvarende spredning af denne musling.

Troldanden har en længde mellem 40 til 47 cm, og har et vingefang mellem 65 til 72 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 8 til 11 æg, og har en rugetid mellem 23 til 28 dage. Levealder mellem 10 til 20 år.