OlandFoto

Share

Gråstrubet lappedykker

tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Denne art er en smule mindre, mere kompakt bygget og mere tykhalset end toppet lappedykker. I yngledragten er den let genkendelig på den rødlige hals, den grå strube, samt manglende halskrave. Issefjerene er kun forlænget til en meget kort, todelt top.

Kendetegn:

Gråstrubet lappedykker er den næststørste lappedykker, kun en anelse mindre end toppet, men synes meget mindre på grund af lidt kortere krop og den korte, kraftige hals. Umiskendelig i sommerdragt med grå strube og rød hals. Meget krigerisk og støjende i parringstiden, hvor alle andre fugle jages på porten, selv grågæs. Optræder mere skjult end toppet lappedykker. Flugtsilhuetten minder om toppet lappedykker, men er mere “øl-vommet” og ikke langstrakt slank grundet den korte hals. Har kun hvide partier på vingens dæk- og armsvingfjer. Har desuden i sommerdragt en markant, lysegrå, halvmåneformet kind, en form, der går igen i større skala på de lyse bugsider. Adult han i sommerdragt, har sort “kalot” med kort nakketop, sort næb med gul næbbasis, grå kind og strube, samt rød hals og rødt bryst. I vinterdragten, mistes den markante røde farve på hals og bryst og fremstår generelt gråsort med mørk overside, nakke og isse mod diffus gråbeige kind og strube, samt hals med brunligt halsbånd kontra hvidt bryst. Juvenil, ligner adult, men har “zebrastriber” på kind og strube, rødbrun hals og gulligt næb med mørk næbryg.

  • Hvor ses arten: Ret almindelig ynglefugl i Danmark. Foretrækker mindre, vegetationsrige søer, moser og tørvegrave. Mest almindelig på øerne, mere spredt i det østjyske, sjælden i det vestjyske. Samles efter yngletiden på fældepladser i de indre farvande, blandt andet Sejerøbugten.

  • Træk: Overvintrer i milde vintre i Østersøen omkring Bælthavet. Strenges vinteren, trækkes der til mildere strøg langs kysterne i Vesteuropa. Forårstrækket kulminerer i marts-april.

  • Udbredelse: Gråstrubet lappedykker har en østlig udbredelse i Europa, og den er en ret almindelig ynglefugl og fåtallig træk- og vintergæst i Danmark, som udgør vestgrænsen af artens udbredelse.

Den har i overensstemmelse hermed en tydelig østlig forekomst i landet og findes slet ikke i store dele af Vest- og Midtjylland. Ynglebestanden har været stærkt stigende og tæller nu mellem 1500 til 2000 par. Om vinteren opholder den sig ude til havs, hvilket gør den sårbar over for olieforureninger. Større olieudslip i Kattegat har således ført til betydelig nedgang i den danske ynglebestand året efter.

Biotop, kuld og levealder:

Arten forekommer i mindre søer, tørvegrave og småmoser, gerne med rigelig bredvegetation, og den yngler ofte i tilknytning til hættemågekolonier. Dens levevis svarer meget til toppet lappedykkers, men arten fører en langt mere skjult og ubemærket tilværelse. Som hos andre lappedykkere deltager begge køn i rugning og pasning af de zebrastribede unger, som i den første tid ofte ses på ryggen af forældrefuglene. Føden består navnlig af vandinsekter, krebsdyr og snegle, under vinteropholdet til havs mest af børsteorm, krebsdyr og små blæksprutter.

Som andre lappedykkere er den i et og alt tilpasset til at leve i vand. Den langstrakte og strømlinede krop yder kun ringe modstand, når fuglen glider gennem vandet og fødderne sidder helt tilbage på kroppen, hvilket giver den størst mulige fremdrift.

Arten har en længde mellem 40 til 46 cm, får årligt 1 kuld, og lægger mellem 4 til 6 æg, og har en rugetid mellem 21 til 23 dage. Levealder: Op til 10 år.