tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykænder. I Europa en lille gruppe på tre arter af overvejende fiskeædende dykænder med slankt, savtakket næb med næbkrog designet til at fastholde byttet. Adskiller sig markant fra de øvrige dykænder på næbbet og den aflange, rektangulære hovedform. Yngler i hule træer, under buskads på jorden og i redekasser.

Kendetegn:

Den mindste af skalleslugerne. Lille, slank og elegant, minder om en mellemting mellem hvinand og en af de store skalleslugere. Rejser ofte pande- og issefjer i en trekantet top efter dyk. Flugtsilhuetten er langstrakt og langvinget med halvlang hale og hals, samt fladt hoved med stejl pande og kort, smalt næb. Vingerne er trekantet sejlformede. Vingeslagene hurtige og flugten retlinjet. Hannen er med sine æstetiske, sort/hvide tegninger umiskendelig i pragtdragten. Hunnen kan minde om hvinandhun og immatur, men skelnes på hovedprofilen og de to-farvede hovedtegninger samt overvingernes hvide vingefelt, som hos begge køn, til forskel fra hvinand, har et diagonalt, hvidt felt på armen. Den smukke og særprægede han er overvejende snehvid med en sort øjeplet og sorte, smalle striber fra nakke til bryst og fra skulderen ned over forpartiet. Hunnen har kastanjebrun pande, isse og nakke, der er skarpt afgrænset til den hvide kind.

Her yngler den i lavvandede skov- og fjeldsøer og ved rolige elve og floder. Reden anlægges i træhuller, f.eks. forladte sortspættehuller eller redekasser. Fra ynglepladserne nordpå ankommer de fleste fugle meget sent til overvintring i Nordvesteuropa, hvor flertallet af den samlede vinterbestand på ca. 30.000 fugle opholder sig i Holland. Herhjemme ses de sjældent før december, og allerede i marts er de fleste trukket ud af landet igen. I Danmark er den fåtallig træk- og vintergæst. Den optræder for det meste enkeltvis eller få sammen, i størrelsesordenen op op til et par tusinde fugle i hele landet, men flest i den østlige del og især koncentreret i Maribosøerne og Sjællands sydvestkyst, hvor flokke på over 200 kan iagttages, navnlig i isvintre. Den optræder ofte sammen med andre andefugle, især hvinænder og troldænder, og holder til langs kyster og i havneområder samt i større søer.

Biotop, kuld og levealder:

Lille skallesluger er en meget aktiv og livlig fugl, der virker sky og rastløs. Som andre skalleslugere lever den af fisk, som den fanger ved små, kortvarige dykninger. Under fødesøgningen kan flere fugle i fællesskab foranstalte en form for drivfangst på en fiskestime. Først placerer fuglene sig på række, hvorefter de med hovedet under vandet driver fiskestimen foran sig og ind på lavere vand. Når det er sket, opløses samarbejdet, og hver enkelt fugl kaster sig med baskende vinger og fødder over fiskene.

Arten har en længde mellem 38 til 44 cm, og har et vingefang mellem 56 til 69 cm. Lille skallesluger får årligt 1 kuld, lægger mellem 7 til 9 æg, og har en rugetid mellem 26 til 28 dage. Levealder: Op til 10 år.