OlandFoto

Share

Stor skallesluger

tilhører gruppen, Fugle/Andefugle/Dykænder. Det er en fryd for øjet, når flokke af store skalleslugere i vinterhalvåret tager ophold i vore søer og lavvandede fjorde. Hannernes hvide fjerdragt lyser op på vandoverfladen, og det spidse røde næb vidner om en effektiv fiskefænger.

Kendetegn:

Den største af skalleslugerne og en af de største dykænder. Kroppen er slank og bådformet med “håndtags-agtigt” hoved og langt, pincetformet, rødt næb med kraftig næbkrog. Især hunnen kan ændre hovedform fra fladt til arrigt strittende ved at rejse nakkefjerene alt efter humøret. Ses både ved kysten og i ferskvandssøer. Kan jage på linje i organiseret flok med hovedet under vandet for at spotte fiskene inden det fælles angreb. Flugtsilhuetten er lom-agtig med langstrakt krop og hængebug. De lange, trekantede vinger er “lagt” oven på kroppen bag kroppens midtpunkt. Flugten er en anelse stivvinget, men hurtig og direkte. Fødderne rager ikke ud bag halen. Hannen i pragtdragt er umiskendelig med sit mørke hoved og grå ryg med sorte skulderstriber, og den sorte hånd i kontrast til hvid arm, hals og underkrop, som i vinter- og forårs månederne oftest er kraftigt laskefarvet.

Hunnen har brunrødt hoved med skarpt afgrænset overgang til hvid hals og underkrop, som kan være svagt laksefarvet i samme periode som hannens. Overkrop og overarm er lysegrå med hvidt håndsvingfjersfelt i kontrast til sort hånd. Bemærk, at stor skalleslugerhun kan have en smal, sort stribe i det hvide håndsvingfjersfelt som hos toppet lappedykker hun.

  • Hvor ses arten: Sjælden ynglefugl i Danmark med ca. 60 ynglepar primært i sydøstlige Danmark. Arten yngler naturligt i hule træer ved skovsøer og kyster. Ynglebestanden holdes stabil med svag fremgang takket være opsætning af redekasser.

  • Træk: De første vintergæster ses fra ultimo oktober. Antallet kulminerer fra december til og med februar. I marts starter forårstrækket, enkelte småflokke ses til midten af april.

  • Udbredelse: De fåtallige danske ynglefugle formodes at opholde sig nær ynglepladserne vinteren igennem. Arten er almindelig vintergæst, og de indre danske farvande er et vigtigt overvintringsområde for op mod 20.000 fugle fra Fennoskandia.

Flest fugle gæster os fra Norge, Sverige og Finland, og ses spredt over hele landet i åer, moser, søer og langs kysterne, samt under kolde vintre i isfrie havne og kanaler. Frem til 1970’erne gik bestanden tilbage, og arten var næsten forsvundet som dansk ynglefugl (kun 15 til 20 par), men siden er der sket en stabilisering og svag fremgang. De største koncentrationer er i Limfjorden, Arresø, Isefjorden og Roskilde Fjord samt i kystfarvandene ud for Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.

Biotop, kuld og levealder:

Arten yngler naturligt i hule træer ved skovsøer og kyster. Ynglebestanden holdes stabil med svag fremgang takket være opsætning af redekasser. Den er fiskeædende.

Længde mellem 58 til 68 cm, og med et vingefang mellem 78 til 94 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 8 til 12 æg, og har en rugetid mellem 30 til 32 dage. Levealder: Op til 10 år.