Topmejsen

tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser. Topmejsen er en lille mejse, som er meget let genkendelig på den tydelige isse- og nakketop af sorte fjer med hvide kanter. Oversiden er brunlig, mens undersiden er mere grålig, og den har desuden et sort bånd fra nakken frem mod halsen og en tydelig sort hagesmæk.

Kendetegn:

Er brungrå og umiskendelig med sort/hvidt hoved og permanent rejst fjertop, som giver mejsen et kækt, stridbart udseende. Adult, har mørkt beigebrun overside og hvidbeige underside. Hovedet er hvidt med mørkerødt øje, sort strube og sort hals- og nakkebånd samt sort øjenstribe, som løber ned på kinden og danner hestesko. De karakteristiske sort/hvidt skællede issefjer er for det meste rejst i en stejl top. Ben og fødder er grålige. Han, hun og ungfugle er identiske i felten. Dens sang indledes med to-tre spinkle, fine strofer og går over i en hurtig, klaprende, tør trille. Kaldet er et kort “zit” samt en gentagelse af sidste del af sangen.

Hvor ses arten: I Danmark er topmejsen en almindelig ynglefugl, dog kun i det meste af Jylland og på Fyn. Derimod har den endnu ikke etableret sig på Sjælland, hvor den kun optræder som en yderst sjælden gæst fra Sverige.
Træk: Arten er en udpræget standfugl, der kun strejfer meget lidt omkring uden for yngletiden. Den forbliver i territoriet året rundt, hvorfor den hamstrede føde også kun kommer territorieejerne til gode.
Udbredelse: Arten er udbredt over store dele af Europa, i et bælte fra Sydspanien gennem Vest- og Mellemeuropa til Mellemsverige og Nordfinland. Videre mod øst når den kun til Uralbjergene. Den mangler i størstedelen af Middelhavsområdet og Sydøsteuropa, og den optræder i Storbritannien kun i Skotland.

Topmejsens stedfasthed er desuden årsagen til, at den kun sjældent optræder på de traditionelle træksteder i landet, hvor de fleste andre mejsearter kan ses i større eller mindre antal i træktiderne.

Biotop, kuld og levealder:

Den foretrækker især fyrreskove, men kan dog også træffes i rene granskove og blandskove med indslag af el og birk. Med sit spinkle næb hugger den selv et redehul ud i en mør træstub og går i modsætning til andre mejser sjældent i redekasser. Den opretter talrige små depoter af såvel insekter som frø til vinterforråd, men kommer ikke til foderbrættet.

Topmejsen har en længde mellem 10,5 til 12 cm. Arten får årligt 1-2 kuld, lægger mellem 6 til 10 æg, og har en rugetid mellem 13 til 16 dage. Levealder: Mellem 2-3 år, op til 10 år.