Toppet lappedykker

tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Den største, mest velproportionerede og mest synlige af lappedykkerne. Det er den art, de fleste mennesker opfatter som en lappedykker. Den optræder ret synligt fremme på søen og er blandt andet kendt for sit spektakulære parringsspil om foråret, hvor de to partnerne ligger over for hinanden, bryst mod bryst, med rejste fjerprydelser og ryster voldsomt på hovedet som små marionetter.

Kendetegn:

Umiskendelig i sommerdragten med øreufter og “kindskæg”. Parrets kurmageri i det tidlige forår er fascinerende og meget omstændigt med grove, gutturale kald, hilseceremonier og “pingvindans”, hvor parret træder vande og mødes bryst mod bryst. Flugtsilhuetten, som hyppigst ses på træk, under fouragering eller til og fra yngleområdet på kystnære lokaliteter, er lom-agtigt langhalset og rundrygget. Flyver sjældent i yngleområdet og oftest kun i korte stræk. Artens unikke kendetegn sommer og vinter er de hvide vingefelter på skulderen og på armens dæk- og armsvingfjer. Adult, sommerdragt: Umiskendelig med sin lyse kind og aparte hovedprydelse, som lægges fladt ind til hovedet i flugt og under dyk.

Vinterdragt: Mister hovedprydelsen, får unikt lyserødt næb og har hvid kind med sort tøjlestribe, hvid hals og hvidt bryst. Juvenil: Ligner adult, men har svagere næbfarvning og “zebrastribet” hoved. Striberne fældes sent på efteråret.

Hvor ses arten: Almindelig ynglefugl og Danmarks almindeligste lappedykker. Ses spredt over det meste af landet i større, fiskerige moser, søer og åer samt sekundært ved brakvandskyster. Samles efter yngletiden i større, løse flokke langs fiskerige kyster og ditto større søer for at fælde.
Træk: Danske fugle er hovedsageligt trækfugle, som ankommer til ynglepladserne i marts-april og i oktober trækker mod vinterkvarterne i Kanal-området og Sortehavet. Vinterbestanden er formodentlig blandet op med svenske gæster, og overvintrer langs vore kyster samt i større søer, især i Nordsjælland.
Udbredelse: Arten er udbredt i størstedelen af Europa og med de største ynglebestande i de sørige lande Finland (30.000 par) og Sverige (20.000 par). Herhjemme er den ret almindelig, både som ynglefugl og som træk- og vintergæst.

Den mangler dog helt på Bornholm og i store dele af Syd- og Sønderjylland. Ynglebestanden har været i svag tilbagegang i de senere år og tæller nu knapt 4000 par. De største bestande findes i moderat forurenende søer, hvor tilførsel af næringssalte øger mængden af småfisk. Bliver forureningen for kraftig, forsvinder lappedykkerne dog.

Biotop, kuld og levealder:

Toppet lappedykker yngler i større og mindre søer, ned til et par hektar i størrelse, og den findes i næsten enhver dansk sø af denne størrelse. Som andre lappedykkere er den toppede stærkt tilpasset til livet i vandet. Den dykker fortræffeligt og kan svømme lange strækninger under vandet på jagt efter småfisk. De enkelte ynglepar forsvarer sædvanligvis et stort territorium, men i større søer, hvor der er plads og føde til mange fugle, kan de enkelte ynglepar anlægge rederne tæt sammen på gode, sikre rede steder og danne egentlige kolonier.

Den flyende rede består af vandplanter, der hobes sammen til en flad bunke, som er delvis forankret til de nærmeste plantestængler. Når reden forlades under rugningen, tildækkes æggene med våde plantedele.

Toppet lappedykker har en længde mellem 46 til 51 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 3 til 5 æg, og har en rugetid mellem 24 til 26 dage. Levealder: Mellem 10 til 15 år.