Canadagåsen

Canadagåsen tilhører gruppen, De sort/hvide gæs. Canadagåsen hører ikke oprindeligt hjemme i den europæiske natur, men er indført fra Nordamerika som prydfugl og har senere bredt sig i naturen. Den har taget voldsomt til i antal og kan på længere sigt meget vel komme til at volde problemer for andre arter.

Kendetegn:

Canadagåsen er en meget stor gås, som er let kendelig på den lange, sorte hals og det sorte hoved med hvid strubeplet, som strækker sig op på kinden. Den har et vidtlydende, klangfuldt, todelt, nærmest tudende kald aa-hånk. Flugten, skelnes fra de øvrige sort/hvide gæs på en tung og en anelse svaneagtig flugt, samt lange vinger og hals. Vingeoversider og ryg er brungrå, kun i svag kontrast til de mørke svingfjer. På lang afstand, kan den forveksles med bramgås, som dog er mindre, har lysere overside og næsten hvidt hoved og bug. Adult: Grålig overside med lyse, tværgående fjerrande. Sort hals og hoved med hvid “hagerem”. Lyst bryst og beige bug med gråhvide tværvatringer på flankerne. Grå ben og fødder. Juvenil: Ligner adult til forveksling, men med svagere tegnede og mere ujævne, tværgående fjerrande på oversiden samt grålig “hagerem” og brunsort tone i de mørke tegninger på hoved og hals.

Hvor ses arten: Sjælden ynglefugl i Danmark med få par i moser og skovsøer. Arten er indført fra Nordamerika og blandt andet udsat i Norge, Sverige og Finland omkring 1930, hvor den har etableret sig succesfuldt. Ses blandt andet i Vejlerne, Sjælland, Møn og Lolland Falster, samt i Tøndermarsken.
Træk: Fra ultimo oktober ses trækkende gæs fra den svenske, finske og norske bestand med kurs mod kystnære overvintringsområder i Sydsverige, Danmark, Nordtyskland og Holland. Antallet kulminerer i februar, inden returtrækket i marts-april.
Udbredelse: Den er gæst fra Sverige, hvortil arten blev indført fra Nordamerika i 1930’erne, og hvor den nu efter flere udsætninger er en almindelig ynglefugl, hvilket også er tilfældet i Norge og Finland. Den er også indført som parkfugl i Danmark, hvor en fritlevende bestand har etableret sig enkelte steder, dog kun meget få faste ynglepladser i Midt- og Vestsjælland og på Fyn.

Forekomsten af Canadagæs i Danmark uden for yngletiden kan i vid udstrækning opfattes som kuldetræk fra Skåne. Det store flertal dukker nemlig først op i december, og allerede i marts er de fleste fugle ude af landet igen. Antallet af vintergæster har været stærkt stigende i de senere år, og der ses nu flokke på over tusind individer, flest i kolde vintre, og med et samlet antal på over 20.000, flest i Sydsjælland og på Lolland Falster. I Jylland er arten i de senere år begyndt at optræde i flokke på flere hundrede, hvilket er fugle af både norsk og svensk herkomst.

Biotop, kuld og levealder:

Canadagåsen yngler i lavvandede søer og moser samt i slotssøer og voldgrave ved godser og herregårde. Den græsser på marker og enge, som de grå gæs, men kan også søge føde i vandet. Canadagåsen er ikke så fast knyttet til bestemte rastepladser som de flest øvrige gåsearter, men ses dog ofte i selskab med f.eks. sædgæs. Den er generelt mindre sky end andre gæs, og i strenge vintre kommer den ofte til steder, hvor der fodres for ænder og svaner.

Arten har en længde mellem 90 til 105 cm, og har et vingefang mellem 160-185 cm. Canadagåsen får årligt 1 kuld, lægger mellem 4 til 7 æg, og har en rugetid mellem 24 til 30 dage. Levealder: Op til 25 år.