Categories: Andefugle, Gæs, Grågås

OlandFoto

Share

Grågåsen

Grågåsen tilhører gruppen, De grå gæs. Den eneste ynglende af de grå gæs i Danmark og samtidig den største og lyseste. Har dybere krop, tykkere hals og større hoved end de øvrige grå gæs, samt ensfarvet, kraftigt næb. Ses almindeligt fra det tidlige forår med gule gæslinger og lidt senere ofte i gåsegang i en 5 ugers periode, hvor de gamle fugle fælder alle svingfjerene og er ude af stand til at flyve.

Kendetegn:

Flugtsilhuetten er typisk med lille hoved på lang hals, tung hængende bug og krop på lange, brede, let tilspidsede vinger monteret højt på ryggen, samt kort hale. Den aktive flugt er hurtig med dybe vingeslag. Vingernes overside og underside er unik blandt de grå gæs. De bedste feltkendetegn er den mørke ryg i kontrast til de lyse, gråblå forvinger, som på lang afstand nærmest “blinker”, i godt lys. Vingeundersiderne er ligeledes delt op i mørk bagvinge og lys forvinge. Hals og hoved er lysere end på de øvrige grå arter. Kan forveksles med især kortnæbbet gås, som også har lys, blågrå vingeoverside, men mørk underside, samt mørkt hoved og hals. Adult: Ikke flyvende fugle har overvejende ensfarvet gråbrun overside i kontrast til lys, grålig hals, hoved og bryst, men få eller manglende pletter på bugen. Næbbet er ensfarvet orangerødt, ben og fødder mat lyserøde. Juvenil: Skelnes fra adult på sit groft “skællede”, ikke tværbåndede fjermønster på oversiden samt en mere generel dæmpet brun nuance. Ben og fødder grålige.

  • Hvor ses arten: Ret almindelig ynglefugl i Danmark. Ud over Vejlerne i Nordjylland, som huser den største bestand på over 1000 par, yngler arten hovedsageligt på øerne i vegetationsrige søer og moser med adgang til græs og gerne nyspirede korn- og rapsmarker.

  • Træk: Overvintrer i milde vintre i stort antal i Danmark. Den danske bestand trækker dog primært til overvintring i Holland og Sydspanien i september-oktober, hvor grågæs fra Norge og Sverige også passerer landet. Returtrækket sker i februar-marts.

  • Udbredelse: Den forekommer hyppigt i den østlige del af landet, hvor den findes ved næsten alle søer og større moser. I Jylland optræder den mere spredt, men med en meget stor ynglebestand i Vejlerne i Thy.

Til gengæld forekommer titusinder af grågæs i Jylland om efteråret, hvilket er trækgæster fra Norge. En stadig stigende del af bestanden forbliver i Danmark vinteren over, hvortil kommer en del træk- og vintergæster nordfra. I 2009 optaltes 91.000 overvintrende grågæs i landet. Den danske ynglebestand er gået markant frem siden 1950’erne, sandsynligvis på grund af mindre jagtlig udnyttelse. Den tæller nu ca. 10.000 par, hvilket er en tidobling i løbet af 50 år.

Biotop, kuld og levealder:

Grågåsen yngler især ved lavvandede søer og større moser. I de senere år har arten desuden slået sig ned på flere holme og småøer i salt- og brakvand, hvilket kan tages som udtryk for, at alle områder, hvor den har mulighed for at være på fastlandet, nu stort set er ved at være fyldt op. Den græsser på enge og marker omkring ynglepladserne, og uden for yngletiden optræder den i store flokke – op til flere tusinde fugle, men sjældent sammen med andre gåsearter.

Arten yngler meget tidligt på året, idet de første æg normalt lægges i løbet af marts. Som andre gæs er grågåsen normalt meget sky og letter på stor afstand, men fuglene kan blive meget tillidsfulde, når den erfarer, at mennesker er ufarlige for dem, som f.eks. i visse større byparker.

Grågåsen har en længde mellem 74 til 84 cm, og har et vingefang mellem 149 til 168 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 4 til 6 æg, og har en rugetid mellem 27 til 29 dage. Levealder: Op til 22 år.